Ved messen fik vi således mulighed for at fremvise vores produkt, lade messens gæster afprøve prototypen og dermed MyBookPilot's funktionaliteter.
Her er et par billeder fra vores stand på messen:
søndag den 6. juni 2010
Design Messe
Fredag d. 14. maj var der Design Messe i Adorno på IMV, hvor vi havde opsat en stand med banner, vores mock-up i form af mælkekartoner, der symboliserede vores gamle idé om standere, vores mock-up af MyBookPilot i diskos-form, samt tre computere, der fremviste hhv. vores blog, vores præsentationsslides samt vores programmerede prototype, der simulerer MyBookPilots funktionaliteter.
Ved messen fik vi således mulighed for at fremvise vores produkt, lade messens gæster afprøve prototypen og dermed MyBookPilot's funktionaliteter.
Her er et par billeder fra vores stand på messen:
Ved messen fik vi således mulighed for at fremvise vores produkt, lade messens gæster afprøve prototypen og dermed MyBookPilot's funktionaliteter.
Her er et par billeder fra vores stand på messen:
mandag den 3. maj 2010
Brugerinddragelse
Mock-up session / tænke-højt-test m. brug af prototypen.
Session: Lyskegler på gulvet var lavet af a4-papirer hvor forskellige emne-ord er skrevet på, delt ind i tre kategorier repræsenteret ved farverne rød, grøn og blå. Brugeren skulle således stå på de respektive stykker papir for at få forbindelse til farve-kategorien.
Prototypen på computeren blev brugt i stedet for papir-lapper som sidst, devicens fysiske form var en legetøjs puck.
Brugeren - Claus - er en fra vores studie og derfor særdeles teknologi-bevidst og -vant.
Claus valgte hurtigt emner fra de forskellige kategorier. Han fortalte at han ikke så meget valgte ud fra, hvad han gerne ville låne men ville se hvad devicen ville foreslå ud fra ikke-umiddelbart sammenhængende emner. Han valgte 'humor', 'erotik' og 'det overnaturlige'.
Claus påpeger samme dobbeltkonfekt inden emnerne skal mixes, som også Cecilie var fokuseret på. Nemlig at det ikke giver mening, når man har valgt emner, at man inden man mix'er skal vælge dem man vil mix'e og trykke på 'mix' knappen. Som man siger, har man jo valgt de emner for få øjeblikke siden, og i stedet kunne det være smart bare at have en funktion, hvor et emne kan vælges og trykkes på 'slet' for at fjerne det fra listen igen, hvis man har valgt et emne man har fortrudt.
Da Claus guides hen mod første reol, som MBP foreslår med hits på hans søgeord, påpeger han, om det kunne være en idé, at devicen ved hvilken/hvilke reol(er) man står i nærheden af og foreslår bøger på denne reol i stedet for, at brugeren skal guides potentielt ned i den anden ende af biblioteket hvor en reol med flest hits står.
Han nævner, at det kan være en idé at have forskellige baser med lyskegler rundt omkring i biblioteket (måske en 2-3 stykker), således at brugeren, når han er blevet guidet ned i den anden ende af biblioteket ikke skal tilbage til én samling søjler for at kunne vælge nye ord.
Begge disse idéer og tanker er ting vi ikke selv tidligere har tænkt på eller overvejet mulighederne i.
Overordnet påpeger han, at det kan være en idé med informations-skærmbilleder eller mulighed for vejledning undervejs i brugen med devicen. Han kunne godt finde ud af at bruge den, men forestiller sig, at andre kan have visse udfordringer med det, eller at det i det hele taget bliver besværligt, så snart man står med det selv og ikke har en ekspert/os designere til at stå ved siden af og fortælle, hvad skærmbilledet betyder eller hvad han skal gøre nu.
Som afsluttende evaluering på brugen af devicen og tilknyttet prototype påpeger Claus vigtigheden eller eventuelle overflødigheden ved søjlerne, ligesom Cecilie gjorde det. Han påpeger f.eks. at de muligvis er overflødige, og at kategorierne egentlig ligeså godt kunne være på devicen selv. Derudover er der en udfordring ved, når der er mange mennesker på biblioteket og man står og træder hinanden over tæerne inde i disse lyskegler.
Nøgleord vi fik ud af brugerinddragelsen:
Bruger-vejledning undervejs / infodisplays
Intuitivt
Effektivitet
Nemt
Sjovt
Simplicitet
Overskuelighed
Inspirerende
Personligt
Nyt/nyskabende
Session: Lyskegler på gulvet var lavet af a4-papirer hvor forskellige emne-ord er skrevet på, delt ind i tre kategorier repræsenteret ved farverne rød, grøn og blå. Brugeren skulle således stå på de respektive stykker papir for at få forbindelse til farve-kategorien.
Prototypen på computeren blev brugt i stedet for papir-lapper som sidst, devicens fysiske form var en legetøjs puck.
Brugeren - Claus - er en fra vores studie og derfor særdeles teknologi-bevidst og -vant.
Claus valgte hurtigt emner fra de forskellige kategorier. Han fortalte at han ikke så meget valgte ud fra, hvad han gerne ville låne men ville se hvad devicen ville foreslå ud fra ikke-umiddelbart sammenhængende emner. Han valgte 'humor', 'erotik' og 'det overnaturlige'.
Claus påpeger samme dobbeltkonfekt inden emnerne skal mixes, som også Cecilie var fokuseret på. Nemlig at det ikke giver mening, når man har valgt emner, at man inden man mix'er skal vælge dem man vil mix'e og trykke på 'mix' knappen. Som man siger, har man jo valgt de emner for få øjeblikke siden, og i stedet kunne det være smart bare at have en funktion, hvor et emne kan vælges og trykkes på 'slet' for at fjerne det fra listen igen, hvis man har valgt et emne man har fortrudt.
Da Claus guides hen mod første reol, som MBP foreslår med hits på hans søgeord, påpeger han, om det kunne være en idé, at devicen ved hvilken/hvilke reol(er) man står i nærheden af og foreslår bøger på denne reol i stedet for, at brugeren skal guides potentielt ned i den anden ende af biblioteket hvor en reol med flest hits står.
Han nævner, at det kan være en idé at have forskellige baser med lyskegler rundt omkring i biblioteket (måske en 2-3 stykker), således at brugeren, når han er blevet guidet ned i den anden ende af biblioteket ikke skal tilbage til én samling søjler for at kunne vælge nye ord.
Begge disse idéer og tanker er ting vi ikke selv tidligere har tænkt på eller overvejet mulighederne i.
Overordnet påpeger han, at det kan være en idé med informations-skærmbilleder eller mulighed for vejledning undervejs i brugen med devicen. Han kunne godt finde ud af at bruge den, men forestiller sig, at andre kan have visse udfordringer med det, eller at det i det hele taget bliver besværligt, så snart man står med det selv og ikke har en ekspert/os designere til at stå ved siden af og fortælle, hvad skærmbilledet betyder eller hvad han skal gøre nu.
Som afsluttende evaluering på brugen af devicen og tilknyttet prototype påpeger Claus vigtigheden eller eventuelle overflødigheden ved søjlerne, ligesom Cecilie gjorde det. Han påpeger f.eks. at de muligvis er overflødige, og at kategorierne egentlig ligeså godt kunne være på devicen selv. Derudover er der en udfordring ved, når der er mange mennesker på biblioteket og man står og træder hinanden over tæerne inde i disse lyskegler.
Nøgleord vi fik ud af brugerinddragelsen:
Bruger-vejledning undervejs / infodisplays
Intuitivt
Effektivitet
Nemt
Sjovt
Simplicitet
Overskuelighed
Inspirerende
Personligt
Nyt/nyskabende
onsdag den 28. april 2010
Udvikling af kode til prototypen MyBookPilot
Vi har i gruppen fokuseret på selve det fysiske designet af MyBookPilot indtil videre, men vi er nu kommet til et tidspunktet hvor vi vil fokusere på at få lavet en prototype, hvor det er muligt for brugeren at få sig et større indblik i vores produkt. Dette skal ske via et program på computeren, som har funktionaliteter der afspejler det egentlige produkt.
Vi har i kodningen og den visuelle fremstilling fokuseret mere på brugervenlighed end egentlig design. Derfor har vi valgt standardknapper og egenskaber af GUI'en, så vi håber det er muligt at for brugeren til designmessen at kunne se ud over dette, og forestille sig den i den rigtige sammenhæng.
- Vi har lavet knapper, rød, blå og grøn, med tilhørende farvekode, som hver indeholder emneord. Disse knapper omklamrer en boks der modtager informationerne fra knapperne.
- Herefter tilføjer man de ønskede emneord ved at markere dem og tykke vælg. Disse emneord bliver tilføjet til en ny liste hvor det er muligt at enten slette emneordene/emneordet, eller udvælge dem til at lave et med hinanden.
- Af de valgte ord man mixer, modtager man så nogle forslag på bøger i det sidste felt, som indeholder de valgte emner.
I vores egentlige produkt, har vi fokuseret på at man skal bliver guided hen til den reol med flest match i forhold til ens mix af emneord. Vi har i denne prototype valgt at vise nogle forudbestemte emneord for brugeren, da dette er mere brugervenligt, og danner et billede af vores design.
DESIGNET AF PROTOTYPEN KAN OPLEVES OVER DETTE INDLÆG
Vi har i kodningen og den visuelle fremstilling fokuseret mere på brugervenlighed end egentlig design. Derfor har vi valgt standardknapper og egenskaber af GUI'en, så vi håber det er muligt at for brugeren til designmessen at kunne se ud over dette, og forestille sig den i den rigtige sammenhæng.
- Vi har lavet knapper, rød, blå og grøn, med tilhørende farvekode, som hver indeholder emneord. Disse knapper omklamrer en boks der modtager informationerne fra knapperne.
- Herefter tilføjer man de ønskede emneord ved at markere dem og tykke vælg. Disse emneord bliver tilføjet til en ny liste hvor det er muligt at enten slette emneordene/emneordet, eller udvælge dem til at lave et med hinanden.
- Af de valgte ord man mixer, modtager man så nogle forslag på bøger i det sidste felt, som indeholder de valgte emner.
I vores egentlige produkt, har vi fokuseret på at man skal bliver guided hen til den reol med flest match i forhold til ens mix af emneord. Vi har i denne prototype valgt at vise nogle forudbestemte emneord for brugeren, da dette er mere brugervenligt, og danner et billede af vores design.
DESIGNET AF PROTOTYPEN KAN OPLEVES OVER DETTE INDLÆG
tirsdag den 27. april 2010
Overvejelser om MyBookPilot - Standerne
Vi har snart låst os rimeligt fast på funktionaliteterne og designet på vores MyBookPilot, men der er er stadig diskussioner om standerfunktionaliteten, og selve designet. Vi har derfor revideret vores umiddelbare standerdesign grundet følgende argumenter:
- Standerne SENDER informationer til MyBookPilot, enten via bluetooth eller wifi.
- Vi ønsker at anvende lysfunktionen fra MyBookPilot noget mere, og sætte den sammen med standerne.
- Vi ønsker at simplificere fremgangsmåden, når brugeren går fra den ene stander til den næste. Hvornår ved brugeren at der skal fortsættes til næste? Kan vi gøre det mere eksplicit end implicit, således at vi ikke behøver at skrive informationerne på MyBookPilot, men at det kommer naturligt for brugeren at gå videre?
- Behøver der at være en fysisk stander?
Vi tænker at der stadig skal være en tiltrækningskraft, som henter brugeren ned på biblioteket, og samtidig noget som holder brugeren fra at stikke MyBookPilot i lommen og gå hjem. Derfor ser vi det umiddelbart nødvendigt at have disse hyperlokale standere på lokationen/biblioteket.
Disse overvejelser er grundlaget for et nyt design på standerne.
Vi vil nu tænke up-side down i stedet og anvende lyset i vores design.
Vi går nu og leger med idéen om at lave lyskegler fra loftet, som spreder sig over en diameter på 2-3 meter på gulvet. Brugeren skal så indtræde i lyset, MyBookPilot's grønne lys lyser op når man står i den grønne kegle. Informationerne til MyBookPilot bliver stadig sendt via bluetooth eller wifi, og begrænser sig til lyskeglens omfang. Derfor er vi ude over den fysiske stander, og har fået kombineret lys og MyBookPilot.
Vi har desuden revurderet den måde emnerne på standerne skal fremtræde. Cecilie fra vores mock-up følte det nødvendigt at inddele overkategoriske emner for hver stander, men dette har vi fundet umuligt. Vi leger nu med tanken om at skrive emneordene på gulvet i hver lyskegle, således at man står i keglen og oplever de tilhørende ord.
- Standerne SENDER informationer til MyBookPilot, enten via bluetooth eller wifi.
- Vi ønsker at anvende lysfunktionen fra MyBookPilot noget mere, og sætte den sammen med standerne.
- Vi ønsker at simplificere fremgangsmåden, når brugeren går fra den ene stander til den næste. Hvornår ved brugeren at der skal fortsættes til næste? Kan vi gøre det mere eksplicit end implicit, således at vi ikke behøver at skrive informationerne på MyBookPilot, men at det kommer naturligt for brugeren at gå videre?
- Behøver der at være en fysisk stander?
Vi tænker at der stadig skal være en tiltrækningskraft, som henter brugeren ned på biblioteket, og samtidig noget som holder brugeren fra at stikke MyBookPilot i lommen og gå hjem. Derfor ser vi det umiddelbart nødvendigt at have disse hyperlokale standere på lokationen/biblioteket.
Disse overvejelser er grundlaget for et nyt design på standerne.
Vi vil nu tænke up-side down i stedet og anvende lyset i vores design.
Vi går nu og leger med idéen om at lave lyskegler fra loftet, som spreder sig over en diameter på 2-3 meter på gulvet. Brugeren skal så indtræde i lyset, MyBookPilot's grønne lys lyser op når man står i den grønne kegle. Informationerne til MyBookPilot bliver stadig sendt via bluetooth eller wifi, og begrænser sig til lyskeglens omfang. Derfor er vi ude over den fysiske stander, og har fået kombineret lys og MyBookPilot.
Vi har desuden revurderet den måde emnerne på standerne skal fremtræde. Cecilie fra vores mock-up følte det nødvendigt at inddele overkategoriske emner for hver stander, men dette har vi fundet umuligt. Vi leger nu med tanken om at skrive emneordene på gulvet i hver lyskegle, således at man står i keglen og oplever de tilhørende ord.
onsdag den 14. april 2010
Cognitive walkthrough
Brugeren tager MyBookPilot op fra dockstation og indlæser sit lånerkort på piloten. Dernæst går han hen til emne-søjlerne.
Han vælger en emnesøjle ved at gå ind foran dem, derved lyser den respektive farve op på piloten og man ved at man har kontakt til den ønskede søjle.
Emner fremkommer på piloten og brugeren skal trykke med fingeren på de emner som interesserer ham. Når han vil videre til næste søjle går han bare derhen, og et nyt display kommer frem. Han kan vælge nye emner ved at trykke på dem, og så kan han trykke på en pil for at gå videre til mix-funktionen. De valgte emner kommer frem og brugeren skal trykke på de emner han ønsker at mixe, og skal dernæst trykke mix. Dernæst kommer kompasset frem på skærmen og et reol nummer, hvorefter brugeren skal følge pilen hen til reolen. Når brugeren har fundet reolen er der en stor touchskærm med ens oplyste navn på og så skal han med hånden trykke på navnet. Dernæst lyser de interessante bøger op som matcher hans søgning, hvorefter det er muligt at vælge en bog eller gå tilbage i myBookpilots hukommelse og vælge nye emner ved at trykke på pilen i displayet.
Brugere: er folk der gerne vil inspireres til at kombinere nye bogtyper, det er ikke aldersbestemt.
Evaluation
Det er måske ikke så tydeligt hvad brugeren skal gøre efter hver handling, men simple pile og knapper med tekst forsøger at illustrere det bedst muligt. Vi skal dog nok have endnu en bruger til at teste de forskellige skærmbilleder, da der er stadig er nogle handlinger som er indforståede for os som designere. Vores største problem er nok netop at gøre skærmbillederne mere logiske.
Vi vil lave velkomst displayet om så den hurtigt beskriver hvilke muligheder man har med at vælge flere søjler og emner. Dette bliver vi nødt til at gøre, da handlingerne nok ikke er så logiske som vi kunne, især mht. at vælge flere søjler og afslutte dette, for så at finde bogen.
Vi mener faktisk at brugeren nemt vil kunne få en succesoplevelse ved at gennemføre emne-valg for dernæst at gå rundt og browse efter de ønskede bøger. Det er tydeligt at man kommer videre i processen og ikke sidder fast.
Vi vil fixe nogle af de her problemer ved at lave mere brugerinddragelse og evt. skifte pilene ud med skrift og lave en fyldestgørende brugervejledning til produktet som ikke er indeholdt i produktet.. Samtidig med at vi vil lave en kort intro på selve MyBookPilot. Derudover vil vi diskutere de forskellige skærmbilelder yderligere, og lave en prototype på computeren som en bruger får lov at interagere med og udføre en ”tænke-højt-test”.
Han vælger en emnesøjle ved at gå ind foran dem, derved lyser den respektive farve op på piloten og man ved at man har kontakt til den ønskede søjle.
Emner fremkommer på piloten og brugeren skal trykke med fingeren på de emner som interesserer ham. Når han vil videre til næste søjle går han bare derhen, og et nyt display kommer frem. Han kan vælge nye emner ved at trykke på dem, og så kan han trykke på en pil for at gå videre til mix-funktionen. De valgte emner kommer frem og brugeren skal trykke på de emner han ønsker at mixe, og skal dernæst trykke mix. Dernæst kommer kompasset frem på skærmen og et reol nummer, hvorefter brugeren skal følge pilen hen til reolen. Når brugeren har fundet reolen er der en stor touchskærm med ens oplyste navn på og så skal han med hånden trykke på navnet. Dernæst lyser de interessante bøger op som matcher hans søgning, hvorefter det er muligt at vælge en bog eller gå tilbage i myBookpilots hukommelse og vælge nye emner ved at trykke på pilen i displayet.
Brugere: er folk der gerne vil inspireres til at kombinere nye bogtyper, det er ikke aldersbestemt.
Evaluation
Det er måske ikke så tydeligt hvad brugeren skal gøre efter hver handling, men simple pile og knapper med tekst forsøger at illustrere det bedst muligt. Vi skal dog nok have endnu en bruger til at teste de forskellige skærmbilleder, da der er stadig er nogle handlinger som er indforståede for os som designere. Vores største problem er nok netop at gøre skærmbillederne mere logiske.
Vi vil lave velkomst displayet om så den hurtigt beskriver hvilke muligheder man har med at vælge flere søjler og emner. Dette bliver vi nødt til at gøre, da handlingerne nok ikke er så logiske som vi kunne, især mht. at vælge flere søjler og afslutte dette, for så at finde bogen.
Vi mener faktisk at brugeren nemt vil kunne få en succesoplevelse ved at gennemføre emne-valg for dernæst at gå rundt og browse efter de ønskede bøger. Det er tydeligt at man kommer videre i processen og ikke sidder fast.
Vi vil fixe nogle af de her problemer ved at lave mere brugerinddragelse og evt. skifte pilene ud med skrift og lave en fyldestgørende brugervejledning til produktet som ikke er indeholdt i produktet.. Samtidig med at vi vil lave en kort intro på selve MyBookPilot. Derudover vil vi diskutere de forskellige skærmbilelder yderligere, og lave en prototype på computeren som en bruger får lov at interagere med og udføre en ”tænke-højt-test”.
Mock-up session med en bruger
Vi satte Cecilie for at undersøge vores domæne og dannede en situation hvor hun skulle forestille sig at anvende vores produkt til en søgning. Cecilie havde en HTX baggrund, og var nervøs for om hendes tekniske baggrund ville hjælpe unødigt til en fordelagtig forståelse af vores design, men vi beroligede hende med at så længe hun anvendte biblioteket var hun en god bruger.
Forud for gennemgangen af et bruger scenarie med vores mock-up viste vi hende vores tegninger vi har lavet i photoshop af, hvordan vi forestiller os devicen snarere skal se ud end en række papirlappen. Derudover fik hun en kort introduktion til vores fag, valg af produkt og at der er et nyt Multimediehus på vej på havnen, hvor blandt andet biblioteket skal placeres.
Mock-uppen var lavet rimelig primitivt ud af gamle mælkekartoner og papirslapper. Mælkekartonerne var klistret til med farvet papir og agerede inspirationssøjlerne, som møder brugeren ved indgangen. Devicen var visualiseret gennem en tegning på et halvt stykke a4-papir hvor der var lavet forskellige displays på forskellige sider papirer og skift fra skærmbillede til skærmbillede på devicen fungerede således ved at bladre videre til næste papir-lap.
Fordi mock-uppen var så primitiv som den var, følte vi os nødsaget til at have Heidi med som fortæller i Cecilies afprøven af bruger-scenariet. Heidi agerede således både input og output for produktet.
Forløbet med mock-up’en:
Cecilie fik ”devicen” (papirstakken) i hånden med displayet ”Velkommen, kør dit lånerkort igennem” i hånden og det imiterede hun så at gøre. Herefter skiftede hun til næste skærmbillede, hvor hun blev mødt af teksten ”Velkommen Cecilie, vælg emner”. Den personlige velkomst fra devicen der tilsyneladende kunne genkende hende og var ifølge hende en positiv oplevelse.
Dernæst skulle hun i gang med at arbejde med søjlerne, det krævede lidt vejledning at få hende til at forstå, at når hun holdt devicen op foran en søjle var der en connection som gav adgang til søjlens emner. Hun fandt hurtigt nogle emner hun fandt interessante ved pågældende farve og begav sig videre til en anden søjle. Hun brugte kun to søjler og valgte emner som hun selv fandt en relation imellem – nemlig ”ungdom” og ”rejse”, som hun sagde, kunne hun godt tænke sig at læse om udvekslingsophold. Da hun skulle videre til næste skærmbillede, hvor intentionen var, at emner skulle klikkes på og dernæst trykkes på ”vælg”-knappen, fandt hun det som dobbelt-effekt at hun skulle vælge nogle videre til næste skærm for dér at trykke mix. En pointe hun kan have ret i. Hun påpegede den manglende intuitet i den funktion, at det her ville være fordelagtigt at springe dette skærmbillede over og i stedet vælge nogle emner og trykke mix med det samme. Da vi fik forklaret hende tanken bag denne udformning, forstod hun pointen men mente stadig at det var overflødigt og knap så brugervenligt.
Skærmbilledet med pilen der guider vej til rette reol fungerede efter hensigten og uden yderligere problemer, men da hun kom hen til en reol med hendes navn på, blev hun i tvivl om hvad hun skulle. Vi fik forklaret hende, at ved at klikke på sit navn på reolen ville det lyse op i en farve og bøger der matcher hendes søgekriterier vil lyse op på reolen i tilsvarende farve. Hun fandt hurtigt de lysende bøger og kiggede nærmere på dem.
Observation af forløbet
Mens Heidi gennemgik seancen med Cecilie sad Morten og Irene med som observatører og kom med uddybende spørgsmål, hvor det var nødvendigt.
Morten var specielt opmærksom på Cecilies intuitive behandling af produktet. Desuden lagde han mærke til hendes forbehold eller komplimenter i forhold til produktet, samt hvordan hendes mimik udfoldede sig.
Han oplevede yderligere, at Cecilie hurtigt fandt frem til meningen med produktet, men savnede en vejledning der beskrev fremgangsmåden. Hun valgte emner som var relevante for en fremtidig rejse, og fandt det smart at man undgik en bibliotekar. Der var dog en del tvivl om hvordan man bevægede sig fra den ene stander til den næste, samt hvordan emneinddelingen skulle fremstå på standerne. Cecilie sagde dog at ’det er rart den ved præcis hvad jeg gerne vil have af emner, jeg føler den er min personligt’.
Afsluttende evaluering / opsummerende ord
Efter gennemgangen af forløbet snakkede vi om, hvilke ting hun følte fungerede godt og knap så godt, som hun ikke havde påpeget undervejs.
Cecilie savnede lidt at når hun mødte søjlerne, at disse ville afsløre et overordnet emne som ville sige lidt om, hvilke emner der ville være at finde under pågældende farvesøjle, for at give et bedre overblik. Vi snakkede om muligvis at skrotte søjlerne fuldstændigt så emnerne bare optræder på devicen. Vi fandt både fordele og ulemper ved dette, da ideen med søjlerne var at tiltrække opmærksomhed og gøre oplevelsen sjov, dog har de kun 1 funktion som nemt kunne overføres til devicen i stedet. Dette aspekt vil vi diskutere nærmere.
Derudover mente hun, at det måske kunne være smartere med et mini-kort på devicen i stedet for en kompas-pil, når udvalgte bøger skal findes. Dette skulle selvfølgelig holdes simpelt så man ikke når at blive forvirret og i samme stil som en GPS som ved hvilken vej man er orienteret, så man ved om man går den rigtige vej.
Hun var ikke så vild med skærm-funktionen på reolen med en række navne. Skærmen på reolens funktion virkede på et eller andet punkt overflødig, da den kun havde denne ene funktion. Hun foreslog at det måske kunne være en idé at have en knap på selve devicen der siger ”vis mig mine bøger”, hvor efter bøgerne på reolen ville lyse op i en farve som vil blive indikeret på devicen.
Dobbelt-konfekten som Cecilie påpeger at hun synes opstår ved ”vælg” og ”slet” skærmbilledet og ved det næste hvor man skal mix’e, foreslår Cecilie løses ved en ”gem” knap i stedet. Der er nemlig yderligere et problem som Cecilie påpeger, og som vi slet ikke har tænkt over tidligere. Nemlig hvorvidt folk samler nøgleord til én bestemt bog, finder den og samler emner igen eller, om folk brainstormer over alle emner og forsøger at finde flere bøger i ét forsøg i stedet for at gå tilbage og browse emner forfra. Hvis det sidste er tilfældet opstår spørgsmålet om, hvorvidt de emner man har indsamlet én gang er forsvundet fra devicen efter man har været på sidste skærmbillede der guider vej til reolen, eller om man kan gå videre eller tilbage og hente gamle emner frem og lave en ny søgning ud fra disse.
Seancen med Cecilie var særdeles vellykket på forskellige punkter. Hun gav os en masse god feedback på idéen og dens funktionaliteter som hun helt klart så potentiale i, og syntes var en god idé. På trods af primitive metoder og remedier gav seancen en rigtig god vinkel på issues, som vi ikke selv tidligere havde tænkt over eller i det hele taget opdaget. Og næsten vigtigst for seancen om Cecilie med nogle rigtig gode og konstruktive kommentarer og forslag til tilføjelser eller ændringer på ting hun fandt problemer ved. Den vigtigste pointe var nok at vi skulle holde vores produkt simpelt og nemt men samtidigt sjovt og indbydende.
Forud for gennemgangen af et bruger scenarie med vores mock-up viste vi hende vores tegninger vi har lavet i photoshop af, hvordan vi forestiller os devicen snarere skal se ud end en række papirlappen. Derudover fik hun en kort introduktion til vores fag, valg af produkt og at der er et nyt Multimediehus på vej på havnen, hvor blandt andet biblioteket skal placeres.
Mock-uppen var lavet rimelig primitivt ud af gamle mælkekartoner og papirslapper. Mælkekartonerne var klistret til med farvet papir og agerede inspirationssøjlerne, som møder brugeren ved indgangen. Devicen var visualiseret gennem en tegning på et halvt stykke a4-papir hvor der var lavet forskellige displays på forskellige sider papirer og skift fra skærmbillede til skærmbillede på devicen fungerede således ved at bladre videre til næste papir-lap.
Fordi mock-uppen var så primitiv som den var, følte vi os nødsaget til at have Heidi med som fortæller i Cecilies afprøven af bruger-scenariet. Heidi agerede således både input og output for produktet.
Forløbet med mock-up’en:
Cecilie fik ”devicen” (papirstakken) i hånden med displayet ”Velkommen, kør dit lånerkort igennem” i hånden og det imiterede hun så at gøre. Herefter skiftede hun til næste skærmbillede, hvor hun blev mødt af teksten ”Velkommen Cecilie, vælg emner”. Den personlige velkomst fra devicen der tilsyneladende kunne genkende hende og var ifølge hende en positiv oplevelse.
Dernæst skulle hun i gang med at arbejde med søjlerne, det krævede lidt vejledning at få hende til at forstå, at når hun holdt devicen op foran en søjle var der en connection som gav adgang til søjlens emner. Hun fandt hurtigt nogle emner hun fandt interessante ved pågældende farve og begav sig videre til en anden søjle. Hun brugte kun to søjler og valgte emner som hun selv fandt en relation imellem – nemlig ”ungdom” og ”rejse”, som hun sagde, kunne hun godt tænke sig at læse om udvekslingsophold. Da hun skulle videre til næste skærmbillede, hvor intentionen var, at emner skulle klikkes på og dernæst trykkes på ”vælg”-knappen, fandt hun det som dobbelt-effekt at hun skulle vælge nogle videre til næste skærm for dér at trykke mix. En pointe hun kan have ret i. Hun påpegede den manglende intuitet i den funktion, at det her ville være fordelagtigt at springe dette skærmbillede over og i stedet vælge nogle emner og trykke mix med det samme. Da vi fik forklaret hende tanken bag denne udformning, forstod hun pointen men mente stadig at det var overflødigt og knap så brugervenligt.
Skærmbilledet med pilen der guider vej til rette reol fungerede efter hensigten og uden yderligere problemer, men da hun kom hen til en reol med hendes navn på, blev hun i tvivl om hvad hun skulle. Vi fik forklaret hende, at ved at klikke på sit navn på reolen ville det lyse op i en farve og bøger der matcher hendes søgekriterier vil lyse op på reolen i tilsvarende farve. Hun fandt hurtigt de lysende bøger og kiggede nærmere på dem.
Observation af forløbet
Mens Heidi gennemgik seancen med Cecilie sad Morten og Irene med som observatører og kom med uddybende spørgsmål, hvor det var nødvendigt.
Morten var specielt opmærksom på Cecilies intuitive behandling af produktet. Desuden lagde han mærke til hendes forbehold eller komplimenter i forhold til produktet, samt hvordan hendes mimik udfoldede sig.
Han oplevede yderligere, at Cecilie hurtigt fandt frem til meningen med produktet, men savnede en vejledning der beskrev fremgangsmåden. Hun valgte emner som var relevante for en fremtidig rejse, og fandt det smart at man undgik en bibliotekar. Der var dog en del tvivl om hvordan man bevægede sig fra den ene stander til den næste, samt hvordan emneinddelingen skulle fremstå på standerne. Cecilie sagde dog at ’det er rart den ved præcis hvad jeg gerne vil have af emner, jeg føler den er min personligt’.
Afsluttende evaluering / opsummerende ord
Efter gennemgangen af forløbet snakkede vi om, hvilke ting hun følte fungerede godt og knap så godt, som hun ikke havde påpeget undervejs.
Cecilie savnede lidt at når hun mødte søjlerne, at disse ville afsløre et overordnet emne som ville sige lidt om, hvilke emner der ville være at finde under pågældende farvesøjle, for at give et bedre overblik. Vi snakkede om muligvis at skrotte søjlerne fuldstændigt så emnerne bare optræder på devicen. Vi fandt både fordele og ulemper ved dette, da ideen med søjlerne var at tiltrække opmærksomhed og gøre oplevelsen sjov, dog har de kun 1 funktion som nemt kunne overføres til devicen i stedet. Dette aspekt vil vi diskutere nærmere.
Derudover mente hun, at det måske kunne være smartere med et mini-kort på devicen i stedet for en kompas-pil, når udvalgte bøger skal findes. Dette skulle selvfølgelig holdes simpelt så man ikke når at blive forvirret og i samme stil som en GPS som ved hvilken vej man er orienteret, så man ved om man går den rigtige vej.
Hun var ikke så vild med skærm-funktionen på reolen med en række navne. Skærmen på reolens funktion virkede på et eller andet punkt overflødig, da den kun havde denne ene funktion. Hun foreslog at det måske kunne være en idé at have en knap på selve devicen der siger ”vis mig mine bøger”, hvor efter bøgerne på reolen ville lyse op i en farve som vil blive indikeret på devicen.
Dobbelt-konfekten som Cecilie påpeger at hun synes opstår ved ”vælg” og ”slet” skærmbilledet og ved det næste hvor man skal mix’e, foreslår Cecilie løses ved en ”gem” knap i stedet. Der er nemlig yderligere et problem som Cecilie påpeger, og som vi slet ikke har tænkt over tidligere. Nemlig hvorvidt folk samler nøgleord til én bestemt bog, finder den og samler emner igen eller, om folk brainstormer over alle emner og forsøger at finde flere bøger i ét forsøg i stedet for at gå tilbage og browse emner forfra. Hvis det sidste er tilfældet opstår spørgsmålet om, hvorvidt de emner man har indsamlet én gang er forsvundet fra devicen efter man har været på sidste skærmbillede der guider vej til reolen, eller om man kan gå videre eller tilbage og hente gamle emner frem og lave en ny søgning ud fra disse.
Seancen med Cecilie var særdeles vellykket på forskellige punkter. Hun gav os en masse god feedback på idéen og dens funktionaliteter som hun helt klart så potentiale i, og syntes var en god idé. På trods af primitive metoder og remedier gav seancen en rigtig god vinkel på issues, som vi ikke selv tidligere havde tænkt over eller i det hele taget opdaget. Og næsten vigtigst for seancen om Cecilie med nogle rigtig gode og konstruktive kommentarer og forslag til tilføjelser eller ændringer på ting hun fandt problemer ved. Den vigtigste pointe var nok at vi skulle holde vores produkt simpelt og nemt men samtidigt sjovt og indbydende.
fredag den 9. april 2010
Extreme Characters
Ekstreme personligheder:
1. Homer Simpson
2. Amalie fra Paradise Hotel
3. ...
Scenarie 1:
En gul mand kommer ind på biblioteket. Han ser device'en og tænker om den mon kan spises. Han tager den op i hånden og ser at den begynder at blinke og lyse. Han forstår ikke helt hvad denne lille lysende ting kan, som i øvrigt mest af alt minder ham om en donut og gør ham sulten. Han bladrer skærmbillederne igennem på device'en og finder en kategori der hedder mad, som han vælger og går videre til mix funktionen på næste skærmbillede. Her kommer device'en med forslag til bøger i form af en pil der guider Homer vej til en reol, hvor der gerne skulle stå bøger om emnet mad. Homer kommer til reolen, opdager bøgerne som lyser op i samme farve som displayet på den device han står med i hånden. På reolen finder Homer en bog med en masse opskrifter på lækre, fedtede flødeskumskager.
1. Homer Simpson
2. Amalie fra Paradise Hotel
3. ...
Scenarie 1:
En gul mand kommer ind på biblioteket. Han ser device'en og tænker om den mon kan spises. Han tager den op i hånden og ser at den begynder at blinke og lyse. Han forstår ikke helt hvad denne lille lysende ting kan, som i øvrigt mest af alt minder ham om en donut og gør ham sulten. Han bladrer skærmbillederne igennem på device'en og finder en kategori der hedder mad, som han vælger og går videre til mix funktionen på næste skærmbillede. Her kommer device'en med forslag til bøger i form af en pil der guider Homer vej til en reol, hvor der gerne skulle stå bøger om emnet mad. Homer kommer til reolen, opdager bøgerne som lyser op i samme farve som displayet på den device han står med i hånden. På reolen finder Homer en bog med en masse opskrifter på lækre, fedtede flødeskumskager.
Interaction relabelling
Interaction relabelling af vores produkt i forhold til en blender.
Funktionaliteter ved en blender:
Frit valg af indhold og mængde.
Brugeren sørger for at fylde indhold i.
Forskellige indstillinger alt efter konsistens/hårdhed af ingredienserne.
Brugerbestemt interaktion (hvor længe blenderen kører).
Brugerbestemt intensitet (forskellige knap funktioner og intensiteter)
Den er stationær - kræver en stikkontakt og kan ikke flyttes rundt.
Kan komme i opvaskemaskinen.
Større del (kanden) kan afmonteres fra den stationære del og tages med sig.
Relabelling af vores produkt ifht. blender
Alle for brugeren relevante emner puttes i blenderens kande.
Ved at trykke på en af blenderens "mixe" knapper blandes emner.
- smoothie-funktionen giver en jævn mellemting, dvs. et godt eksempel på en sammenblanding af emner.
- almindelig funktion giver en knap så jævn sammenblanding af alle ingredienser (som ved smoothie hvor melon eller banan måske ikke moses fuldstændigt ved denne funktion)
Når man føler at emnerne er blandet tilstrækkeligt slukkes for blenderen
Tryk på "pulse" gør at der blendes hurtigt en sidste gang og blandingen stopper. Herefter er man klar til at finde sin bog.
Lys-skiven på blenderen indikerer i lysstyrke om man er tæt på eller langt fra den reol hvor ønskede bog befinder sig.
Symbolik: Et antal af farver smides i blenderen, disse mixes sammen og giver en ny unik farve - som er min, og som afspejler min smag ;)
Funktionaliteter ved en blender:
Frit valg af indhold og mængde.
Brugeren sørger for at fylde indhold i.
Forskellige indstillinger alt efter konsistens/hårdhed af ingredienserne.
Brugerbestemt interaktion (hvor længe blenderen kører).
Brugerbestemt intensitet (forskellige knap funktioner og intensiteter)
Den er stationær - kræver en stikkontakt og kan ikke flyttes rundt.
Kan komme i opvaskemaskinen.
Større del (kanden) kan afmonteres fra den stationære del og tages med sig.
Relabelling af vores produkt ifht. blender
Alle for brugeren relevante emner puttes i blenderens kande.
Ved at trykke på en af blenderens "mixe" knapper blandes emner.
- smoothie-funktionen giver en jævn mellemting, dvs. et godt eksempel på en sammenblanding af emner.
- almindelig funktion giver en knap så jævn sammenblanding af alle ingredienser (som ved smoothie hvor melon eller banan måske ikke moses fuldstændigt ved denne funktion)
Når man føler at emnerne er blandet tilstrækkeligt slukkes for blenderen
Tryk på "pulse" gør at der blendes hurtigt en sidste gang og blandingen stopper. Herefter er man klar til at finde sin bog.
Lys-skiven på blenderen indikerer i lysstyrke om man er tæt på eller langt fra den reol hvor ønskede bog befinder sig.
Symbolik: Et antal af farver smides i blenderen, disse mixes sammen og giver en ny unik farve - som er min, og som afspejler min smag ;)
mandag den 5. april 2010
Revideret design/funktionalitet
2.Påskedag - Mandag den 5. april
Nyt navn: MyBookPilot
Vi har nu fundet det nødvendigt at samle vores tanker om designet og funktionaliteterne på vores emne. Dette sker på baggrund af vores workshop og udviklingen vi har gennemgået den seneste tid. Vi alligner derfor vores tanker om designet så vi er enige om hvordan tilgangen skal være. Dette forbereder os bedre til mockup.
Hvordan bevæger man sig videre mellem standerne? hvornår ved man at skal går videre?
Hvilke genrer skal vi dele standerne ind i?
randomfunktion
målgruppevalg
Vi skal som udgangspunkt have Randomfunktionen/mixfunktionen
opgør med 'plejer' mentaliteten
søger hen via GPS hvor der er flest match på emnevalg
Funktionaliteter:
Første station: kører fra venstre i bunden til højre øverst.
Man udtager interessebolden( vi kalder den stadig dette, selvom designet har ændret form, men vi har ikke fundet et nyt navn) af stationen, den lyser op samtidig med standerne. Man kører sit lånerkort igennem, den husker en i fremtiden.
Anden station:
Man tager interessebolden hen mod standeren. via bluetooth opdager den stander og interessebold samle sig og nyt display kommer frem med valgmuligheder. Man fortsætter på denne måde imellem standerne indtil man har valgt de ønskede emner.
Tredje station:
Man vælger emnerne på interessebolden og trykker mixknappen. Der kommer en skærm op med de valgte emner.
Fjerde station:
Der fremkommer en GPS-pil i displayet som guider personen hen til den reol hvor der findes flest match til emnerne.
Femte station:
Man holder interessebolden hen til skærmen på reolen og brugernavnet fremkommer på skærmen. Navnet har en farve, eksempelvis orange og bøgerne der er af interesse lyser op via en diode på reolen med orange farve.
Når man har valgt de bøger man vil have kan man gå videre til næste reol, eller mixe nye emner sammen.
Nyt navn: MyBookPilot
Vi har nu fundet det nødvendigt at samle vores tanker om designet og funktionaliteterne på vores emne. Dette sker på baggrund af vores workshop og udviklingen vi har gennemgået den seneste tid. Vi alligner derfor vores tanker om designet så vi er enige om hvordan tilgangen skal være. Dette forbereder os bedre til mockup.
Hvordan bevæger man sig videre mellem standerne? hvornår ved man at skal går videre?
Hvilke genrer skal vi dele standerne ind i?
randomfunktion
målgruppevalg
Vi skal som udgangspunkt have Randomfunktionen/mixfunktionen
opgør med 'plejer' mentaliteten
søger hen via GPS hvor der er flest match på emnevalg
Funktionaliteter:
Første station: kører fra venstre i bunden til højre øverst.Man udtager interessebolden( vi kalder den stadig dette, selvom designet har ændret form, men vi har ikke fundet et nyt navn) af stationen, den lyser op samtidig med standerne. Man kører sit lånerkort igennem, den husker en i fremtiden.
Anden station:
Man tager interessebolden hen mod standeren. via bluetooth opdager den stander og interessebold samle sig og nyt display kommer frem med valgmuligheder. Man fortsætter på denne måde imellem standerne indtil man har valgt de ønskede emner.
Tredje station:
Man vælger emnerne på interessebolden og trykker mixknappen. Der kommer en skærm op med de valgte emner.
Fjerde station:
Der fremkommer en GPS-pil i displayet som guider personen hen til den reol hvor der findes flest match til emnerne.
Femte station:
Man holder interessebolden hen til skærmen på reolen og brugernavnet fremkommer på skærmen. Navnet har en farve, eksempelvis orange og bøgerne der er af interesse lyser op via en diode på reolen med orange farve.
Når man har valgt de bøger man vil have kan man gå videre til næste reol, eller mixe nye emner sammen.
torsdag den 25. marts 2010
Fremtids-scenarie
Lone kommer ind på biblioteket og ved ikke helt hvad hun vil låne i dag. Hun ser pludseligt et område, hvor der står nogle standere med en diskosformet genstand foran. Hun går derover og ser at standerne indeholder interesseområder såsom sport, natur, spænding, fiktion, romantik, osv. Lone tager diskosen og logger ind ved at scanne sit bibliotekskort ind, således den husker historikken af brugeren. diskossen holdes nu op for hvert af de områder som interesserer hende, det bliver romantik og spænding, og diskossen lyser nu op i de farver som indikerer hvilke emner hun har valgt. Der er en kompas pil på devicen, som viser hvilken vej og afdeling hun skal gå ind i. Devicen lyser kraftigt når hun er i nærheden af en reol med mange bøger, som matcher hendes interesser. Hun bliver ledt over til en reol som hun tagger, og så lyser der 12 bøger i hendes ”farve”. Hun kan derved nemt finde de bøger på reolen som måske er i hendes interesse.
Efter at have kigget lidt finder hun frem til to bøger, der ser spændende ud og som hun gerne vil vide lidt mere om. Hun går derfor hen til enden af reolen hvor hun scanner bøgerne og herefter vises på den skærm, der udgør hele reolens gavl, anbefalinger fra andre brugere. Ud fra disse anbefalinger vælger hun at låne begge bøger med hjem.
Efter at have kigget lidt finder hun frem til to bøger, der ser spændende ud og som hun gerne vil vide lidt mere om. Hun går derfor hen til enden af reolen hvor hun scanner bøgerne og herefter vises på den skærm, der udgør hele reolens gavl, anbefalinger fra andre brugere. Ud fra disse anbefalinger vælger hun at låne begge bøger med hjem.
Nutids-scenarie
Bente kommer ind på Hovedbiblioteket for at låne en bog til sin sommerferie. Hun har ikke nogen specifik forfatter i tankerne, men ved at det skal være en kærlighedsroman hun vil låne. Bente begiver sig ud på egen hånd i biblioteket og opdager efter et stykke tid i faglitteratur-afdelingen at hun er gået forkert. Hun søger derfor ind i afdelingen ved siden af, hvor skønlitteraturen viser sig at være. Her finder hun en masse reoler hvorpå der blot er bogstaver der indikerer forbogstavet på forfatternes efternavne. Hun har altså ikke mulighed for at lede efter bøger ud fra emner. Hun går rundt i en 10-mins tid og kigger på bog-rygge og trækker de bøger frem som umiddelbart springer i øjnene pga. farverige rygge eller vendt med forsiden udad. Hun finder dog ikke noget interessant på denne møde og søger derfor hjælp ved bibliotekets søgemaskiner. Her forsøger hun at søge på forskellige nøgleord som ’ulykkelig kærlighed’, ’kærlighed’, ’romantik’, ’hjertesorg’ og ’forhold’. Resultaterne er uoverskuelige og rammer ikke de emner som Bente er interesseret i. Derudover siger titlerne ikke meget om indholdet i sig selv, og det er ikke muligt at se en visuel repræsentation af bogens forside. Da hun endelig finder nogle enkelte bøger, som kunne være interessante at kigge nærmere på, er de ikke på hylden og må reserveres.
Opgivende trækker Bente et nummer ved skranken og stiller sig i kø for at snakke med en bibliotekar, der forhåbentlig kan hjælpe hende med at finde en spændende roman. Da det bliver hendes tur fortæller hun bibliotekaren om hendes ønske om en romantisk bog hun kan tage med på sin sommerferie. Bibliotekaren spørger ind til hvilken type kærligheds roman, hun plejer at læse, hvilke forfattere i genren hun tidligere har læst og så videre. Efterfølgende anbefaler bibliotekaren hende to forskellige romaner af to forskellige forfattere inden for genren og går med ned til reolen og finder dem til hende, da hun kan se, at Bente ser lidt opgivende og forvirret ud over mængden af bøger. Glad og tilfreds begiver Bente sig hen til udlånsskranken med den af de to bøger som bibliotekaren gav de varmeste anbefalinger.
Opgivende trækker Bente et nummer ved skranken og stiller sig i kø for at snakke med en bibliotekar, der forhåbentlig kan hjælpe hende med at finde en spændende roman. Da det bliver hendes tur fortæller hun bibliotekaren om hendes ønske om en romantisk bog hun kan tage med på sin sommerferie. Bibliotekaren spørger ind til hvilken type kærligheds roman, hun plejer at læse, hvilke forfattere i genren hun tidligere har læst og så videre. Efterfølgende anbefaler bibliotekaren hende to forskellige romaner af to forskellige forfattere inden for genren og går med ned til reolen og finder dem til hende, da hun kan se, at Bente ser lidt opgivende og forvirret ud over mængden af bøger. Glad og tilfreds begiver Bente sig hen til udlånsskranken med den af de to bøger som bibliotekaren gav de varmeste anbefalinger.
Personas på Hovedbiblioket
Bente, 42 år.
- Hyggelæseren
Arbejder som sekretær
Har sammen med manden Hans-Jørgen, der er murer to børn der er teenagere.
Hun kan godt lide at hygge sig med en god bog. Både i vinterhalvåret i fællesskab med en god kop te, såvel som om sommeren på de spanske strande.
Bente kommer ofte på biblioteket for at blive inspireret til hvad hun skal læse. Det er sjældent hun ved hvad hun kommer efter med mindre hun har fået anbefalet en bog af en veninde hun vil låne. Hun låner sjældent faglitteratur med mindre det er hobby-relateret, som f.eks. strikkeopskrifter eller pileflet.
Hun er en lille smule teknologi forskrækket, hun foretrækker at snakke med et rigtigt menneske – bibliotekaren, i stedet for at kaste sig over søgemaskinen på egen hånd.
****
Peter, 23 år.
- den eventyrlystne
Har ikke færdiggjort en uddannelse, men har et godt weekend-job som bartender, hvor han tjener til en masse udenlandsrejser til eksotiske rejsemål.
Han læser for det meste rejsebøger og om kulturer, han har besøgt eller ønsker at vide mere om forud for en rejse dertil.
Peter kommer ikke på biblioteket så ofte for at låne bøger, men når han er her låner han 5-7 bøger ad gangen. Han ved aldrig helt præcist hvad han kommer efter, men har indsnævret et område det skal handle om denne gang, og ved nogenlunde hvor han skal finde det henne.
Han er flittig bruger af søgemaskinen og reserverer også gerne hjemmefra.
Når han en sjælden gang i mellem får lyst til at låne skønlitteratur føler han ikke at han vil forstyrre bibliotekaren for at få hjælp til at finde noget spændende læsning. Grunden til, at han ikke så tit låner skønlitteratur er primært fordi det for ham ikke giver nogen mening at anvende søgemaskinen til at finde materialer, hvis man ikke kender titlen eller navnet på forfatteren. Han har svært ved at føle sig inspireret gennem den.
****
Lone, 33 år.
- den belæste biblioteks-elsker
Hun er uddannet psykolog, er single og har datteren Amalie på 6 år.
Hun kan rigtig godt lide at læse skønlitteratur og bøgerne må gerne udfordre hende lidt. Hun låner ofte skønlitterære bøger med eksistentialistiske problemstillinger, krimier og spændingsromaner.
Hun kommer ofte på biblioteket og gør det gerne til en udflugt sammen med Amalie. Lone kan nemt bruge lang tid på biblioteket med at gå rundt og lade sig inspirere af forskellige forfattere og titler. Lone kan bedst lide at gå ud og på egen hånd og lade sig lede på vej af inspiration og tanker skabt ved én hylde til den næste. Hun er derfor ikke så hyppig bruger af søgemaskinen eller hjælp fra bibliotekaren. På nær hvis hun har brug for en anbefaling, har glemt en titel eller blot lige skal udveksle tanker omkring nyligt læst bog.
Vi har valgt ikke at knytte billeder til vores personas pga. ophavsret omkring "tilfældige" billeder på nettet og da vi ikke har villet tage billeder af tilfældige folk på biblioteket.
- Hyggelæseren
Arbejder som sekretær
Har sammen med manden Hans-Jørgen, der er murer to børn der er teenagere.
Hun kan godt lide at hygge sig med en god bog. Både i vinterhalvåret i fællesskab med en god kop te, såvel som om sommeren på de spanske strande.
Bente kommer ofte på biblioteket for at blive inspireret til hvad hun skal læse. Det er sjældent hun ved hvad hun kommer efter med mindre hun har fået anbefalet en bog af en veninde hun vil låne. Hun låner sjældent faglitteratur med mindre det er hobby-relateret, som f.eks. strikkeopskrifter eller pileflet.
Hun er en lille smule teknologi forskrækket, hun foretrækker at snakke med et rigtigt menneske – bibliotekaren, i stedet for at kaste sig over søgemaskinen på egen hånd.
****
Peter, 23 år.
- den eventyrlystne
Har ikke færdiggjort en uddannelse, men har et godt weekend-job som bartender, hvor han tjener til en masse udenlandsrejser til eksotiske rejsemål.
Han læser for det meste rejsebøger og om kulturer, han har besøgt eller ønsker at vide mere om forud for en rejse dertil.
Peter kommer ikke på biblioteket så ofte for at låne bøger, men når han er her låner han 5-7 bøger ad gangen. Han ved aldrig helt præcist hvad han kommer efter, men har indsnævret et område det skal handle om denne gang, og ved nogenlunde hvor han skal finde det henne.
Han er flittig bruger af søgemaskinen og reserverer også gerne hjemmefra.
Når han en sjælden gang i mellem får lyst til at låne skønlitteratur føler han ikke at han vil forstyrre bibliotekaren for at få hjælp til at finde noget spændende læsning. Grunden til, at han ikke så tit låner skønlitteratur er primært fordi det for ham ikke giver nogen mening at anvende søgemaskinen til at finde materialer, hvis man ikke kender titlen eller navnet på forfatteren. Han har svært ved at føle sig inspireret gennem den.
****
Lone, 33 år.
- den belæste biblioteks-elsker
Hun er uddannet psykolog, er single og har datteren Amalie på 6 år.
Hun kan rigtig godt lide at læse skønlitteratur og bøgerne må gerne udfordre hende lidt. Hun låner ofte skønlitterære bøger med eksistentialistiske problemstillinger, krimier og spændingsromaner.
Hun kommer ofte på biblioteket og gør det gerne til en udflugt sammen med Amalie. Lone kan nemt bruge lang tid på biblioteket med at gå rundt og lade sig inspirere af forskellige forfattere og titler. Lone kan bedst lide at gå ud og på egen hånd og lade sig lede på vej af inspiration og tanker skabt ved én hylde til den næste. Hun er derfor ikke så hyppig bruger af søgemaskinen eller hjælp fra bibliotekaren. På nær hvis hun har brug for en anbefaling, har glemt en titel eller blot lige skal udveksle tanker omkring nyligt læst bog.
Vi har valgt ikke at knytte billeder til vores personas pga. ophavsret omkring "tilfældige" billeder på nettet og da vi ikke har villet tage billeder af tilfældige folk på biblioteket.
Foredrag og debataften med Preben Mejer og Rolf Hapel
Irene og undertegnede deltog i denne debataften hvor Preben Meier fra Innovation Lab og Rolf Hapel forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteket var foredragsholdere. Debatten omhandlede bibliotekets fremtid med inspiration fra Preben Meiers fremtidsforskning, samt hvilken virkning og indflydelse den nye teknologi vil have. Deltagere til mødet var blandt andet bibliotekarer fra hovedbiblioteket, borgerservicerepræsentanter, formanden for boligforeningen Brabrand og 4 studerende fra Informationsvidenskab.
Preben nævner den nyeste udvikling indenfor IT-området og indførte blandt andet begreber som Cross-media og splinternet. Cross-media er en fællesbetegnelse for medier som kan tilgå 'skyen'. Skyen er en betegnelse for informationer som ligger over os, altså en videreudvikling af internettet hvor det ikke er nødvendigt at have hukommelse og motherboards på computeren, men bare en radiochip som kan hente informationerne ned fra skyen. Disse medier er både tv, computer, mobilen, e-bøger osv. Splinternet er sammenhængende med dette hvor man fra forskellige platforme tilgår nettet.
Alle disse overvejelser er også med i debatten om udformningen af det nye bibliotek. Undertegnede spurgte Preben Meier og Rolf Hapel om hvilken forskel brugeren vil kunne opleve fra det nuværende bibliotek, til det nye. Deres svar var at de åbne arealer, hvor biblioteket opleves som et Shoppingmall, et sted med forskellige afdelinger såsom stillezoner, caféer, foredragssteder osv, skulle bidrage til dannelse af brugeren. Preben mente ikke at bogen som fysisk element ville forsvinde indenfor de næste par år, men nærmere at den ville blive moderniseret i form af cross-media teknologien. Han kunne forestille sig at man på bogreolen låner en bog af madeksperten Camilla Plum, og så samtidig får en video hvor hun tilbereder maden. Den store ændring kommer i form af at biblioteket skal omdannes til et medborgerhus, hvor borgeren interagerer med biblioteket.
Vores projekt er dermed foreløbigt sammenhængende med både Preben og Rolfs' vision og ideer om fremtiden. I løbet af foredraget fik vi inspiration til nye anordninger og features til vores designprojekt. For eksempel kunne det være fedt hvis man kunne tage et billede af bogen forside og så kan mobilen eller vores device genkende den, og hente anbefalinger fra andre brugere. Dette kunne være et alternativ til at scanne bogen i en automat. Desuden fremsatte Preben Meier at læsning altid vil være relevent i fremtiden, papiret bliver måske bare erstattet af skærme eller andre medier. Biblioteket og boghandler bliver også ændret i fremtiden. De vil udvikle sig til mere at blive et serviceorgan med vejledende funktion. Deres udfordirng bliver at være i den kontekst hvor brugeren er. for eksempel tage ud på gymnasierne og undervise i litteratursøgning.
torsdag den 18. marts 2010
Resultat af workshop på Hovedbiblioteket
Vi holdt i går workshop på Hovedbiblioteket med 5 studerende fra forskellige uddannelser på universitetet.
Vi indledte workshoppen med at introducere os selv, vores studie, faget og Multimediehuset for at varme op under dem og spore dem ind på den kreative tankegang. Vi tog højde for at de ikke var fra informationsvidenskab eller andre æstetiske fag og brugte derfor tid på en god introduktion.
Vi indsnævrede feltet for dem, til at handle om biblioteket og oplevelsen af søgning efter materialer på biblioteket. De blev udstyret med tusser, farver, lim, plancher og en masse inspirationskort og gik så ellers i gang. Formen på workshoppen blev ikke helt som vi havde forventet, idet at folk hurtigt fandt sammen i små grupper to-og-to hvor de sammen med os fandt på idéer, lavede plancher, tegnede med mere.
Efter ca. tre kvarter stoppede vi workshoppen og hver gruppe præsenterede deres plancher med idéer, hvortil de øvrige kunne komme med idéer og kommentarer.
Nogle af de idéer der kom frem var blandt andet:
1. At skabe en multi-touch wall hvor brugeren kan søge efter bøger, kombineret med en elektronisk tampen-brænder funktion hvor en bippende lyd afspilles i høretelefoner brugeren har på efterhånden som han/hun nærmer sig den søgte bog.
2. En skærm på enden af en reol hvor bøgerne slet ikke er til stede kun i form af covers. Udstyret med hovedtelefoner kan brugeren ved at trykke på en bog høre information om bogen i hovedtelefonerne.
3. Søgning efter film på touch-skærm med forskellige nøgleordsmuligheder, f.eks. skuespillere, genre, tema, alfabetisk m.m. Herefter vises previews fra filmen i en 4D oplevelse i et seperat rum.
4. Bøgernes stregkode kan bippes (lige som scannere i supermarkeder der oplyser pris), når dette gøres fremkommer informationer om bøgen eller forfattere, eventuelt i form af kommende events/foredrag med forfatteren, hvis aktuelt.
5. Brugeren finder vej til den rigtige afdeling og/eller bog ved hjælp af lysende LED-strips i gulvet (lidt ala blå streg på gulvet på sygehuset der fører til røntgen...)
6. Brugeren kan lytte til en cd'en han vil låne vha. mobiltelefonen i musikafdelingen på biblioteket. På væggen kunne være visualiseringer der passer til musikken - f.eks. musikvideo eller lydbølge/frekvens-visualiseringer
Refleksioner over afholdte workshop:
Vi synes egentlig, det gik overraskende godt og let for folk at komme i gang med at anvende inspirationskortene, tænke kreativt og klippeklistre. Mange opfandt deres egne kort og skrev ting/effekter på, gav sig til at tegne med mere..
Skulle vi afholde en sådan workshop igen, ville vi sørge for at folk ikke kommer til at sidde i grupper og arbejder sammen om idéerne. På trods af dette fandt vi alligevel frem til en masse nye idéer.
****
Der var mange af de idéer som brugerne havde udviklet som havde elementer af det, som er indeholdt i vores idé eller problemstillinger vi selv har tænkt over gennem idé-udviklingen - uden at de kendte til vores idé på forhånd.
Efter alle idéer var blevet præsenteret og folk havde haft mulighed for at komme med kommentarer eller øvrige tanker, fremlagde vi vores design-projekt-idé for dem sammen med et operativt billede og et bruger-scenarie.
Kommentarerne fra brugerne var mange men overvejende positive i forhold til idéen. De var enige om, at de ville anvende Interessebolden når de skal finde en inspiration, men at det heller ikke må blive for kompliceret. De var ligeledes enige om, at det ville være fordelagtigt at forbeholde Interessebolden skønlitteratur, da det ikke ville give nogen mening at anvende den i faglitteraturen.
Nogle kommenterede dog på formen af idéen, nemlig det at den skulle være formet som en bold, som lægger op til, at man har lyst til at kaste med den. Forslag om at indkorporere Interesseboldens funktioner i folks mobiltelefoner kom på tale, men hurtigt fejet væk, fordi det ville kræve at man havde touch-telefon, for at kunne anvende funktionaliteten. Var yderligere et forslag om, at den skulle have form af en iPad, men nogle mente, at den ville være for stor og uhandy at gå rundt med.
Hvad fik vi selv ud af det:
Vi fik bekræftet, at mange af de tanker vi selv har omkring idéens omfang, funktionaliteter m.m. deles af øvrige brugere af biblioteket som ikke tænker så kreativt og teknologisk som vi har været tvunget til i den her sammenhæng.
Derudover fik vi kritik af boldens form, fordi de alle mente at en bold lagde mere op til at man ville kaste med den.
Vi fik nyt input i forhold til en kommentar fra en af brugerne, der påpegede at produktet skulle være funktionelt og smart, men samtidig også være så kikset, at man ikke ville have lyst til at tage det med hjem. Dette problem tænker vi umiddelbart vil kunne løses i form af en indbygget tyveri-alarm, eller begrænsning af dens funktionalitet til inden for bibliotekets vægge (ligesom man kan gøre med trådløst internet).
Ved workshoppen udviklede vi i samarbejde med deltagerne nogle flere koncepter/idéer vi har tænkt os at gå videre med. Den ene går ud på, at man på første side i bogen kan finde en lille touchskærm hvorpå anmeldelser, anbefalinger fra tidligere læsere af bøgen på andre bøger som er værd at læse m.m. kan findes. Disse anmeldelser skulle kunne sendes til skærmen vha. en sms, det skal være så nemt at folk gider at gøre det. Derudover var der stor enighed om, at en sådan anmeldelse vil være mere troværdig og realistisk i læserens øjne, end en professionel boganmelder fra Politiken der kigger på nogle helt andre ting, end den almindelige læser går op i. Den anden idé som så småt blev udviklet på workshoppen handler om at placere små dioder på hver bog, således at bøger der matcher en brugers interesser lyser op, og han på denne måde nemmere kan finde rette bog.
Vi indledte workshoppen med at introducere os selv, vores studie, faget og Multimediehuset for at varme op under dem og spore dem ind på den kreative tankegang. Vi tog højde for at de ikke var fra informationsvidenskab eller andre æstetiske fag og brugte derfor tid på en god introduktion.
Vi indsnævrede feltet for dem, til at handle om biblioteket og oplevelsen af søgning efter materialer på biblioteket. De blev udstyret med tusser, farver, lim, plancher og en masse inspirationskort og gik så ellers i gang. Formen på workshoppen blev ikke helt som vi havde forventet, idet at folk hurtigt fandt sammen i små grupper to-og-to hvor de sammen med os fandt på idéer, lavede plancher, tegnede med mere.
Efter ca. tre kvarter stoppede vi workshoppen og hver gruppe præsenterede deres plancher med idéer, hvortil de øvrige kunne komme med idéer og kommentarer.
Nogle af de idéer der kom frem var blandt andet:
1. At skabe en multi-touch wall hvor brugeren kan søge efter bøger, kombineret med en elektronisk tampen-brænder funktion hvor en bippende lyd afspilles i høretelefoner brugeren har på efterhånden som han/hun nærmer sig den søgte bog.
2. En skærm på enden af en reol hvor bøgerne slet ikke er til stede kun i form af covers. Udstyret med hovedtelefoner kan brugeren ved at trykke på en bog høre information om bogen i hovedtelefonerne.
3. Søgning efter film på touch-skærm med forskellige nøgleordsmuligheder, f.eks. skuespillere, genre, tema, alfabetisk m.m. Herefter vises previews fra filmen i en 4D oplevelse i et seperat rum.
4. Bøgernes stregkode kan bippes (lige som scannere i supermarkeder der oplyser pris), når dette gøres fremkommer informationer om bøgen eller forfattere, eventuelt i form af kommende events/foredrag med forfatteren, hvis aktuelt.
5. Brugeren finder vej til den rigtige afdeling og/eller bog ved hjælp af lysende LED-strips i gulvet (lidt ala blå streg på gulvet på sygehuset der fører til røntgen...)
6. Brugeren kan lytte til en cd'en han vil låne vha. mobiltelefonen i musikafdelingen på biblioteket. På væggen kunne være visualiseringer der passer til musikken - f.eks. musikvideo eller lydbølge/frekvens-visualiseringer
Refleksioner over afholdte workshop:
Vi synes egentlig, det gik overraskende godt og let for folk at komme i gang med at anvende inspirationskortene, tænke kreativt og klippeklistre. Mange opfandt deres egne kort og skrev ting/effekter på, gav sig til at tegne med mere..
Skulle vi afholde en sådan workshop igen, ville vi sørge for at folk ikke kommer til at sidde i grupper og arbejder sammen om idéerne. På trods af dette fandt vi alligevel frem til en masse nye idéer.
****
Der var mange af de idéer som brugerne havde udviklet som havde elementer af det, som er indeholdt i vores idé eller problemstillinger vi selv har tænkt over gennem idé-udviklingen - uden at de kendte til vores idé på forhånd.
Efter alle idéer var blevet præsenteret og folk havde haft mulighed for at komme med kommentarer eller øvrige tanker, fremlagde vi vores design-projekt-idé for dem sammen med et operativt billede og et bruger-scenarie.
Kommentarerne fra brugerne var mange men overvejende positive i forhold til idéen. De var enige om, at de ville anvende Interessebolden når de skal finde en inspiration, men at det heller ikke må blive for kompliceret. De var ligeledes enige om, at det ville være fordelagtigt at forbeholde Interessebolden skønlitteratur, da det ikke ville give nogen mening at anvende den i faglitteraturen.
Nogle kommenterede dog på formen af idéen, nemlig det at den skulle være formet som en bold, som lægger op til, at man har lyst til at kaste med den. Forslag om at indkorporere Interesseboldens funktioner i folks mobiltelefoner kom på tale, men hurtigt fejet væk, fordi det ville kræve at man havde touch-telefon, for at kunne anvende funktionaliteten. Var yderligere et forslag om, at den skulle have form af en iPad, men nogle mente, at den ville være for stor og uhandy at gå rundt med.
Hvad fik vi selv ud af det:
Vi fik bekræftet, at mange af de tanker vi selv har omkring idéens omfang, funktionaliteter m.m. deles af øvrige brugere af biblioteket som ikke tænker så kreativt og teknologisk som vi har været tvunget til i den her sammenhæng.
Derudover fik vi kritik af boldens form, fordi de alle mente at en bold lagde mere op til at man ville kaste med den.
Vi fik nyt input i forhold til en kommentar fra en af brugerne, der påpegede at produktet skulle være funktionelt og smart, men samtidig også være så kikset, at man ikke ville have lyst til at tage det med hjem. Dette problem tænker vi umiddelbart vil kunne løses i form af en indbygget tyveri-alarm, eller begrænsning af dens funktionalitet til inden for bibliotekets vægge (ligesom man kan gøre med trådløst internet).
Ved workshoppen udviklede vi i samarbejde med deltagerne nogle flere koncepter/idéer vi har tænkt os at gå videre med. Den ene går ud på, at man på første side i bogen kan finde en lille touchskærm hvorpå anmeldelser, anbefalinger fra tidligere læsere af bøgen på andre bøger som er værd at læse m.m. kan findes. Disse anmeldelser skulle kunne sendes til skærmen vha. en sms, det skal være så nemt at folk gider at gøre det. Derudover var der stor enighed om, at en sådan anmeldelse vil være mere troværdig og realistisk i læserens øjne, end en professionel boganmelder fra Politiken der kigger på nogle helt andre ting, end den almindelige læser går op i. Den anden idé som så småt blev udviklet på workshoppen handler om at placere små dioder på hver bog, således at bøger der matcher en brugers interesser lyser op, og han på denne måde nemmere kan finde rette bog.
onsdag den 17. marts 2010
Formål med workshoppen d. 17/3 2010
Vi vil med workshoppen i dag forhåbentlig kunne få nogle inputs fra de involverede parter således at vi derved får lidt mere inspiration til vores fremtidige design og funktioner.
Workshoppen vil basere sig på inspirationskort med en blanding af fictional inquiry. Vi vil ikke pålægge vores design og ideer på de involverede, men nærmere lade dem komme frem til mulige anvendelsesmuligheder som vi ikke selv hidtil har haft i hovedet. Brugerne er fra blandt andet religionsvidenskab, historie og en produktionsteknologisk uddannelse. De har det til fælles at de anvender biblioteket til forskellige formål, og er derfor ideelle til vores tidlige workshop
Workshoppen vil basere sig på inspirationskort med en blanding af fictional inquiry. Vi vil ikke pålægge vores design og ideer på de involverede, men nærmere lade dem komme frem til mulige anvendelsesmuligheder som vi ikke selv hidtil har haft i hovedet. Brugerne er fra blandt andet religionsvidenskab, historie og en produktionsteknologisk uddannelse. De har det til fælles at de anvender biblioteket til forskellige formål, og er derfor ideelle til vores tidlige workshop
mandag den 15. marts 2010
Interview med bibliotekar
Her vil vi skrive nogle af de vigtigste informationer vi fik ud af vores interview med bibliotekar Michael Høyer Nielsen på Hovedbiblioteket.
Arbejdsområder
Alle bibliotekarer skal kunne det samme, men selvfølgelig er de specialiserede på visse fagområder. De går meget op i deres servicering af borgerne, når de kommer til biblioteket. De snakker om amerikanisering af service som handler om positiv attitude uden at det går over gevind. De skal sørge for at give borgeren en god betjening selvom de spørger til noget, der ikke er indenfor pågældende bibliotekars fagområde.
Målgruppe
Hovedbiblioteket som kulturinstitution vil gerne favne bredt og især have fat i de 14-20 årige som normalt ikke kommer på biblioteket. Til dette formål har de oprettet de to projekter MindSpot og ArtSpot, hvor fem unge i nævnte aldersgruppe er ansat med formålet at skabe kontakt til øvrige borgere i samme alder med henblik på at få inspiration til arrangementer på biblioteket. De går meget op i, at det ikke skal være hvad bibliotekarerne vil have, som foregår på bibliotekerne, men det som de unge selv siger de vil have. ArtSpot og MindSpot ligger op til at unge med én idé, et band, noget kunst eller andet de vil "udstille" på biblioteket selv tager kontakt hertil og får stablet et arrangement på benene - naturligvis med fornøden hjælp fra Hovedbibliotekets personale.
70% af bibliotekets brugere i alderen 20-45 år.
Biblioteket i Multimediehuset
I forlængelse af det med at favne bredt og ramme en bestemt målgruppe har man med erfaring fra MindSpot og ArtSpot fundet ud af, at man ikke skal fokusere på alders målgrupper, men snarere på interesse fællesskaber. Man vil lave forskellige zoner eller rum i Multimediehuset, som appellerer til forskellige personligheder og interesser.
Bibliotekarens rolle (ifølge interviewede)
Michael fortæller meget om, hvordan de som bibliotekarer oplever når de skal ud og undervise i litteratursøgning, at folk ikke er gode nok til at søge efter materiale. De oplever vha. Google søgning at de finder det de leder efter, men i virkeligheden kan bibliotekarerne vha. en lignende søgning (de ved dog hvordan de skal søge) finde noget som er endnu bedre.
Udfordringen er, at folk oplever at de finder det de skal bruge men i virkeligheden findes der noget, som er endnu bedre. Det samme gør sig gældende med databaser, som mange heller ikke har kendskab til mulighederne med.
eBøger og søgning
Emnet kommer ind på eBøger og disses udbredelse i fremtiden. I forlængelse af det med søgning og bibliotekarens rolle i forbindelse hermed nævner han, at eBøger har en fordel på det punkt. Hvor fysiske bøger ikke altid er "taggede" med alle underemner således at de fremkommer i en søgning vil disse tilgengæld fremkomme i søgning i eBøger, da man med disse har mulighed for at søge på alle ord nævnt i bogen.
Hvordan anbefales bøger
Bibliotekaren tænker altid i målgrupper, når der kommer en og spørger efter en bog. Han fortæller at de som regel laver et lille interview, hvor de blandt andet spørger ind til, hvad folk plejer at læse med mere.
I skønlitteraturen kræver det at anbefale bøger, at de ved noget om hvad der udkommer og hvad der er populært. Tidligere brugte de tid på at læse anmeldelser af bøger, men det har de ikke tid til mere. I stedet er det meget afhængig af hvad man selv læser eller interesserer sig for.
Typer af brugere
I skønlitteratur er der to typer af borgere der kommer og spørger: 1. dem som kommer og skal have noget "hygge"-læsning og dem der kommer og skal have analyser, fortolkninger med mere af en roman, samt selve romanen (typisk litteraturstuderende).
Derudover er der typisk to forskellige typer som kommer og spørger om hjælp. Først og fremmest dem som er teknologiforskrækkende og af for Michael ukendte årsager ikke tør kaste sig over søgningen, og så er der dem som de kommer i kontakt med, når de har forsøgt at bruge søgemaskinen men ikke kan finde det de leder efter.
Michael savner noget som gør at brugeren kan efterlade et aftryk i bøgerne i form af en personlig anmeldelse. Tidligere har man haft et "system" med en lap papir seneste låner kunne lægge i bogen med anbefalinger.
Markedsgrupper i skønlitteratur
I skønlitteraturen arbejder man med et forsøg hvor man fremhæver bestemte genrer af bøger, der får sin egen reol lige ved indgangen, pt er det krimi- og spændingsromaner.
Forsiderne vendes ud af og resultatet er, at man kan se at de bliver hyppigere udlånt på den måde.
Dette er typisk aktuelle bøger - f.eks. i faglitteratur er det bøger omkring emner man ved der bliver skrevet opgaver i på gymnasier eller lign.
Arbejdsområder
Alle bibliotekarer skal kunne det samme, men selvfølgelig er de specialiserede på visse fagområder. De går meget op i deres servicering af borgerne, når de kommer til biblioteket. De snakker om amerikanisering af service som handler om positiv attitude uden at det går over gevind. De skal sørge for at give borgeren en god betjening selvom de spørger til noget, der ikke er indenfor pågældende bibliotekars fagområde.
Målgruppe
Hovedbiblioteket som kulturinstitution vil gerne favne bredt og især have fat i de 14-20 årige som normalt ikke kommer på biblioteket. Til dette formål har de oprettet de to projekter MindSpot og ArtSpot, hvor fem unge i nævnte aldersgruppe er ansat med formålet at skabe kontakt til øvrige borgere i samme alder med henblik på at få inspiration til arrangementer på biblioteket. De går meget op i, at det ikke skal være hvad bibliotekarerne vil have, som foregår på bibliotekerne, men det som de unge selv siger de vil have. ArtSpot og MindSpot ligger op til at unge med én idé, et band, noget kunst eller andet de vil "udstille" på biblioteket selv tager kontakt hertil og får stablet et arrangement på benene - naturligvis med fornøden hjælp fra Hovedbibliotekets personale.
70% af bibliotekets brugere i alderen 20-45 år.
Biblioteket i Multimediehuset
I forlængelse af det med at favne bredt og ramme en bestemt målgruppe har man med erfaring fra MindSpot og ArtSpot fundet ud af, at man ikke skal fokusere på alders målgrupper, men snarere på interesse fællesskaber. Man vil lave forskellige zoner eller rum i Multimediehuset, som appellerer til forskellige personligheder og interesser.
Bibliotekarens rolle (ifølge interviewede)
Michael fortæller meget om, hvordan de som bibliotekarer oplever når de skal ud og undervise i litteratursøgning, at folk ikke er gode nok til at søge efter materiale. De oplever vha. Google søgning at de finder det de leder efter, men i virkeligheden kan bibliotekarerne vha. en lignende søgning (de ved dog hvordan de skal søge) finde noget som er endnu bedre.
Udfordringen er, at folk oplever at de finder det de skal bruge men i virkeligheden findes der noget, som er endnu bedre. Det samme gør sig gældende med databaser, som mange heller ikke har kendskab til mulighederne med.
eBøger og søgning
Emnet kommer ind på eBøger og disses udbredelse i fremtiden. I forlængelse af det med søgning og bibliotekarens rolle i forbindelse hermed nævner han, at eBøger har en fordel på det punkt. Hvor fysiske bøger ikke altid er "taggede" med alle underemner således at de fremkommer i en søgning vil disse tilgengæld fremkomme i søgning i eBøger, da man med disse har mulighed for at søge på alle ord nævnt i bogen.
Hvordan anbefales bøger
Bibliotekaren tænker altid i målgrupper, når der kommer en og spørger efter en bog. Han fortæller at de som regel laver et lille interview, hvor de blandt andet spørger ind til, hvad folk plejer at læse med mere.
I skønlitteraturen kræver det at anbefale bøger, at de ved noget om hvad der udkommer og hvad der er populært. Tidligere brugte de tid på at læse anmeldelser af bøger, men det har de ikke tid til mere. I stedet er det meget afhængig af hvad man selv læser eller interesserer sig for.
Typer af brugere
I skønlitteratur er der to typer af borgere der kommer og spørger: 1. dem som kommer og skal have noget "hygge"-læsning og dem der kommer og skal have analyser, fortolkninger med mere af en roman, samt selve romanen (typisk litteraturstuderende).
Derudover er der typisk to forskellige typer som kommer og spørger om hjælp. Først og fremmest dem som er teknologiforskrækkende og af for Michael ukendte årsager ikke tør kaste sig over søgningen, og så er der dem som de kommer i kontakt med, når de har forsøgt at bruge søgemaskinen men ikke kan finde det de leder efter.
Michael savner noget som gør at brugeren kan efterlade et aftryk i bøgerne i form af en personlig anmeldelse. Tidligere har man haft et "system" med en lap papir seneste låner kunne lægge i bogen med anbefalinger.
Markedsgrupper i skønlitteratur
I skønlitteraturen arbejder man med et forsøg hvor man fremhæver bestemte genrer af bøger, der får sin egen reol lige ved indgangen, pt er det krimi- og spændingsromaner.
Forsiderne vendes ud af og resultatet er, at man kan se at de bliver hyppigere udlånt på den måde.
Dette er typisk aktuelle bøger - f.eks. i faglitteratur er det bøger omkring emner man ved der bliver skrevet opgaver i på gymnasier eller lign.
Feltnoter fra 2. observation på hovedbiblioteket
Vi observerede en bibliotekar i skønlitteraturafdelingen hjælpe en studerende med at finde bøger til en opgave. Hun fortæller overordnet om de forskellige bøger og bibliografier, og hvilke der hører sammen med hvad. Nogle bøger måtte hun dog indrømme, at hun ikke havde kendskab til. I stedet for at gå over og slå indholdet op, udelod hun at snakke om bogen og prøvede at finde nogle andre. (Måske hun skønnede at de ikke var relevante nok til at slå op, eller også havde hun ikke tid)? Brugeren fortæller at hun søgte på nogle bøger hjemmefra i databasen, men at de stod oplistet som udlånt eller ikke hjemme. Hun tog dog heldigvis ned på biblioteket alligevel, hvor bibliotekaren hjalp hende med at finde de bøger hun søgte, på trods af annonceringen på nettet.
I faglitteratur er områderne delt ind under emner såsom geografi, lokalhistorie, politik og samfund etc. Dernæst er de underinddelt efter efternavn. Samme tilgang benyttes i skønlitteratur, hvor bøgerne er inddelt efter målgrupper såsom ungdomsbøger eller krimi m.m. emnerne er dog her umiddelbart større og bredere end i faglitteratur. Da der sagtens kan være flere hundrede bøger i ungdomsbøger, hvor man kun kan rette sin søgning efter efternavn på forfatteren. Har man ikke en bestemt forfatter, kan det være svært at finde en bog med det indhold man søger.
Biblioteket er traditionelt sat op med rækker af bøger, hvor man kan se ryggen af bogen. Der er dog mange reoler som foreskriver at bogen skal vende med forsiden op. Således reklameres der mere for bøgerne, og de giver inspiration, da de er mere indbydende. De bliver skiftet ud en gang imellem, så det ikke altid er de samme der ligger på disse reoler. Disse bøger er ikke inddelt efter efternavn.
I faglitteratur er områderne delt ind under emner såsom geografi, lokalhistorie, politik og samfund etc. Dernæst er de underinddelt efter efternavn. Samme tilgang benyttes i skønlitteratur, hvor bøgerne er inddelt efter målgrupper såsom ungdomsbøger eller krimi m.m. emnerne er dog her umiddelbart større og bredere end i faglitteratur. Da der sagtens kan være flere hundrede bøger i ungdomsbøger, hvor man kun kan rette sin søgning efter efternavn på forfatteren. Har man ikke en bestemt forfatter, kan det være svært at finde en bog med det indhold man søger.
Biblioteket er traditionelt sat op med rækker af bøger, hvor man kan se ryggen af bogen. Der er dog mange reoler som foreskriver at bogen skal vende med forsiden op. Således reklameres der mere for bøgerne, og de giver inspiration, da de er mere indbydende. De bliver skiftet ud en gang imellem, så det ikke altid er de samme der ligger på disse reoler. Disse bøger er ikke inddelt efter efternavn.
Billeder fra 2. observation på hovedbiblioteket
Billederne er taget med henblik for at undersøge hvordan brugeren finder frem til oplysninger om bøger, interesser og generel søgning. Desuden undersøgte vi læsemiljøet med henblik på de fremtidige planer om åbne miljøer i multimediehuset. Alle billeder er blevet godkendt af de involverede.
1. billede:
Viser søgning på faglitteraturafdelingen.
Billede 2:
Viser en mand der gennemser en bog efter internetsøgning. (Vi snakkede med ham efterfølgende hvor han nævnte hans vej til bogen)
Billede 3:
Viser læsemiljø på hovedbiblioteket.
Billede 4:
Viser vores foreløbige interesse i at udnytte forsiden af bogreolen til at muligvis opsætte en skærm eller lign, der indeholder informationer om netop denne reol.
1. billede:Viser søgning på faglitteraturafdelingen.
Billede 2:
Viser en mand der gennemser en bog efter internetsøgning. (Vi snakkede med ham efterfølgende hvor han nævnte hans vej til bogen)
Billede 3:
Viser læsemiljø på hovedbiblioteket.
Billede 4:Viser vores foreløbige interesse i at udnytte forsiden af bogreolen til at muligvis opsætte en skærm eller lign, der indeholder informationer om netop denne reol.
onsdag den 10. marts 2010
Kategorisering af foreløbige feltstudier
Felter markeret med grønt er områder, stemninger, eller situationer vi mener at vores produkt kan influere på eller fordre.
Vores første workshop
Vi har i dag i læsegruppen afholdt workshop med henblik på at skabe overblik over nuværende ideer og tanker omkring vores produkt og dets design, samt brainstorme os frem til nye idéer, tanker og perspektiver vi ikke tidligere har tænkt over.
Efter næste feltstudie har vi tænkt os at arbejde videre med disse input vi fik frem ved workshoppen.
Workshoppen gav blandt andet indsigt i, at vi står overfor en udfordring i forhold til at anvende GPS-til at guide brugeren rundt i biblioteket. En tanke vi må arbejde lidt videre med..
Derudover er der det aspekt, at vi gerne vil kombinere brugen af bolden til at skabe inspiration ved besøg på biblioteket samt personliggøre dette besøg. Dette førte f.eks. til en idé om, at brugeren ved ankomst til biblioteket skal logge sig ind på en eller anden måde, det kunne f.eks. gøres gennem at køre sit lånekort igennem en "slids" på siden af bolden, hvorefter informationer omkring brugerens historik og interesser bliver tilgængelige.
Et andet aspekt som blev aktuelt er eventuelle forhindringer vi kan støde på i forbindelse med at udvikle disse kategori inddelinger er, hvorvidt disse kategorier allerede findes eller er mulige at lave. Dette spørgsmål regner vi dog med at kunne få større indsigt i eller svar på gennem interviews med bibliotekar.
Noget andet er, at brugeren kan stå overfor en situation, hvor bogen han kommer ned for at hente ikke længere står på hylden, netop er blevet udlånt eller ikke blevet sat på plads efter aflevering fra anden bruger. Denne problemstilling er dog allerede til stede i den måde biblioteket fungerer i dag, hvor brugeren kan risikere at have søgt på en bog på computeren, men når han få minutter efter kommer ned til hylden, kan det være, at nogen har været der før ham for at låne den..
Workshoppen gav os ydermere mulighed for at tænke over hvad vores målgruppe for dette projekt egentlig er. Dem, som kommer efter noget specifikt - være sig en Dan Brown bog til sommerferien eller Karl Popper materialer til en eksamensopgave, vil typisk have researchet på disse bøger og/eller reserveret hjemmefra. Vores målgruppe er modsat dem, som ikke ved hvad de kommer efter. Dem som kommer for at få inspiration til, hvad de skal låne med på ferien eller læse næste gang.
Efter næste feltstudie har vi tænkt os at arbejde videre med disse input vi fik frem ved workshoppen.
Workshoppen gav blandt andet indsigt i, at vi står overfor en udfordring i forhold til at anvende GPS-til at guide brugeren rundt i biblioteket. En tanke vi må arbejde lidt videre med..
Derudover er der det aspekt, at vi gerne vil kombinere brugen af bolden til at skabe inspiration ved besøg på biblioteket samt personliggøre dette besøg. Dette førte f.eks. til en idé om, at brugeren ved ankomst til biblioteket skal logge sig ind på en eller anden måde, det kunne f.eks. gøres gennem at køre sit lånekort igennem en "slids" på siden af bolden, hvorefter informationer omkring brugerens historik og interesser bliver tilgængelige.
Et andet aspekt som blev aktuelt er eventuelle forhindringer vi kan støde på i forbindelse med at udvikle disse kategori inddelinger er, hvorvidt disse kategorier allerede findes eller er mulige at lave. Dette spørgsmål regner vi dog med at kunne få større indsigt i eller svar på gennem interviews med bibliotekar.
Noget andet er, at brugeren kan stå overfor en situation, hvor bogen han kommer ned for at hente ikke længere står på hylden, netop er blevet udlånt eller ikke blevet sat på plads efter aflevering fra anden bruger. Denne problemstilling er dog allerede til stede i den måde biblioteket fungerer i dag, hvor brugeren kan risikere at have søgt på en bog på computeren, men når han få minutter efter kommer ned til hylden, kan det være, at nogen har været der før ham for at låne den..
Workshoppen gav os ydermere mulighed for at tænke over hvad vores målgruppe for dette projekt egentlig er. Dem, som kommer efter noget specifikt - være sig en Dan Brown bog til sommerferien eller Karl Popper materialer til en eksamensopgave, vil typisk have researchet på disse bøger og/eller reserveret hjemmefra. Vores målgruppe er modsat dem, som ikke ved hvad de kommer efter. Dem som kommer for at få inspiration til, hvad de skal låne med på ferien eller læse næste gang.
Hvorfor er vores design fedt?
Vores design er fedt, fordi det åbner op for brugeroplevelsen på biblioteket.
Det er inspirerende, fordi det er farverigt og personligt. Det er imødekommende og fanger en bestemt gruppe af brugere af biblioteket.
Det er nemt anvendelig og ukompliceret teknologi såvel for unge som ældre.
Designet er fedt, fordi det giver brugeren mulighed for at have sin egen, personlige bibliotekar med sig rundt på biblioteket. Med vores design er brugeren ikke bundet til en stationær computer, men får i stedet mulighed for at gå rundt i biblioteket og samle inspiration.
Det er inspirerende, fordi det er farverigt og personligt. Det er imødekommende og fanger en bestemt gruppe af brugere af biblioteket.
Det er nemt anvendelig og ukompliceret teknologi såvel for unge som ældre.
Designet er fedt, fordi det giver brugeren mulighed for at have sin egen, personlige bibliotekar med sig rundt på biblioteket. Med vores design er brugeren ikke bundet til en stationær computer, men får i stedet mulighed for at gå rundt i biblioteket og samle inspiration.
Kontakt til Hovedbiblioteket
I sidste uge skrev vi efter vores besøg på biblioteket en mail til deres hoved-mailadresse med henblik på at etablere en kontakt og mulighed for at interviewe en bibliotekar omkring grunlæggende spørgsmål forud for det videre arbejde med projekt.
Desværre har vi endnu ikke fået svar fra dem, så vi kontaktede dem i dag telefonisk med henblik på at få sat lidt skub i tingene. Her blev vi henvist til biblioteksvagten, som gjorde os opmærksom på alt den slags henvendelser skal gå gennem sekretariatet. Vi har nu fået email adresse og telefonnummer på kontaktperson i sekretariatet, og mail er nu fremsendt med henblik på at få en aftale om interview på benene.
Desværre har vi endnu ikke fået svar fra dem, så vi kontaktede dem i dag telefonisk med henblik på at få sat lidt skub i tingene. Her blev vi henvist til biblioteksvagten, som gjorde os opmærksom på alt den slags henvendelser skal gå gennem sekretariatet. Vi har nu fået email adresse og telefonnummer på kontaktperson i sekretariatet, og mail er nu fremsendt med henblik på at få en aftale om interview på benene.
fredag den 5. marts 2010
Observation på Hovedbiblioteket
Vi tilbragte ca. en time på Hovedbiblioteket, hvor vi gik rundt og orienterede os omkring bibliotekets indretning og omfang, og fandt ud af, at det er kæmpe stort! :-)
Vi observerede folks adfærd på biblioteket - hvorvidt folk var målrettede efter områder og reoler på biblioteket, eller om de snarere så søgende og forvirrede ud.
Efter observationen, nåede vi frem til at der må være fire forskellige grupper/typer af brugere på biblioteket:
1. dem der kommer for at læse/lave lektier i fred og ro
2. børn der bruger biblioteket som et legested
3. målrettede brugere, som kommer udelukkende for at afhente materiale de har reserveret hjemmefra
4. dem, som kommer ind for at blive inspireret til at låne en bog til en given situation.
I forbindelse med vores projekt, er det primært den sidste gruppe af brugere vi vil målrette vores produkt imod, med henblik på at gøre deres låne-oplevelse mere personlig/individuel.
Vi observerede folks adfærd på biblioteket - hvorvidt folk var målrettede efter områder og reoler på biblioteket, eller om de snarere så søgende og forvirrede ud.
Efter observationen, nåede vi frem til at der må være fire forskellige grupper/typer af brugere på biblioteket:
1. dem der kommer for at læse/lave lektier i fred og ro
2. børn der bruger biblioteket som et legested
3. målrettede brugere, som kommer udelukkende for at afhente materiale de har reserveret hjemmefra
4. dem, som kommer ind for at blive inspireret til at låne en bog til en given situation.
I forbindelse med vores projekt, er det primært den sidste gruppe af brugere vi vil målrette vores produkt imod, med henblik på at gøre deres låne-oplevelse mere personlig/individuel.
Eksempel på bruger-scenarie
Den nuværende idé med vores interessebold er:
En bruger kommer ind på bibliotektet, personen føler sig overvældet af det store bibliotek og har ingen idé om hvordan han skal finde frem til bøgerne der interesserer ham. Han ser pludseligt et område hvor der står nogle standere med en halv kugle foran. Han går derover og ser at standerne indeholder interesseområder såsom sport, natur, spænding, fiktion, romantik, osv. Før brugeren tager bolden logger han via sit bibliotekskort ind på sin bruger således den husker historikken af brugeren. Kuglen holdes nu op for hvert af de områder som interesserer ham, det bliver sport, natur og spænding, og bolden lyser nu op i forskellige farver som indikerer områder i biblioteket hvor disse interesser findes.
Bolden lyser nu i forskellige nuancer indtil brugeren finder det rigtige rum, derefter bliver farven konstant. Han er nu inde i det røde rum ( indikerer spænding/krimi). Brugeren kan se at dette lokale, via farverne indeholder bøger af interesse, og han går nu hen mod enden af en bogreol. Her hænger en skærm som har informationer om alle bøgerne på reolen. Brugeren tagger reolen med bolden og den finder frem til at der på denne reol er 29 bøger der indeholder sport, natur og spænding. han vælger bogen Ulykken på bjerget med id 31.20. Brugeren kan nu gå hen og finde bogen og medbringe den til disken. Nu kan brugeren gå hen til næste reol og tagge denne, og dermed se bøgerne der er interessante her.
Når brugeren har lånt bøgerne tilskrives de til kortet og næste gang brugeren tager fat i bolden vil den udelukke netop disse bøger.
En bruger kommer ind på bibliotektet, personen føler sig overvældet af det store bibliotek og har ingen idé om hvordan han skal finde frem til bøgerne der interesserer ham. Han ser pludseligt et område hvor der står nogle standere med en halv kugle foran. Han går derover og ser at standerne indeholder interesseområder såsom sport, natur, spænding, fiktion, romantik, osv. Før brugeren tager bolden logger han via sit bibliotekskort ind på sin bruger således den husker historikken af brugeren. Kuglen holdes nu op for hvert af de områder som interesserer ham, det bliver sport, natur og spænding, og bolden lyser nu op i forskellige farver som indikerer områder i biblioteket hvor disse interesser findes.
Bolden lyser nu i forskellige nuancer indtil brugeren finder det rigtige rum, derefter bliver farven konstant. Han er nu inde i det røde rum ( indikerer spænding/krimi). Brugeren kan se at dette lokale, via farverne indeholder bøger af interesse, og han går nu hen mod enden af en bogreol. Her hænger en skærm som har informationer om alle bøgerne på reolen. Brugeren tagger reolen med bolden og den finder frem til at der på denne reol er 29 bøger der indeholder sport, natur og spænding. han vælger bogen Ulykken på bjerget med id 31.20. Brugeren kan nu gå hen og finde bogen og medbringe den til disken. Nu kan brugeren gå hen til næste reol og tagge denne, og dermed se bøgerne der er interessante her.
Når brugeren har lånt bøgerne tilskrives de til kortet og næste gang brugeren tager fat i bolden vil den udelukke netop disse bøger.
Interessebolden: Design Space Explorer
Nedenfor ses begyndelsen på et Design Space Explorer som vi udformede umiddelbart efter formuleringen af vores Vision og Specifikation på det nye projekt - Interessebolden:
torsdag den 4. marts 2010
Interessebolden: Vision + specifikation
Vision:
Forbedre helhedsoplevelsen på biblioteket – gøre det sjovere og mere personligt at søge efter og finde bøger, man vil låne.
Specifikation:
En fysisk device, som ligger på biblioteket og som kan samles op af en hvilken som helst besøgende. Via standere ved indgangen vælger emner eller interesser (bog-genrer). Hver genre har en farve, f.eks. gul for krimi eller grøn for børnebøger. Ved hjælp af devicen tagger du de forskellige farver/genrer (ved enten pege, trykke på knapper, scanne eller lign. – endnu usikkert).
På devicen vælges hvilken kategori, man vil forsøge at finde i biblioteket, hvorefter et slags indbygget kompas/gps navigerer vej til rette område/hylde. GUI’en for dette kompas/gps er en digital pil i displayet på devicen. Derudover fungerer displayet i devicen som en slags ”tampen brænder”, hvor farve-styrken forøges jo tættere på hylden brugeren med devicen er – så man kan se på devicen, at man nærmer sig rette sted.
Ved reolerne kunne der være skærme, som viser anbefalinger af udvalgte bøger på hylden inden for forskellige genrer, samt eventuelt udsnit, der fortæller om bogens indhold.
Derudover har vi nogle tanker om at udvikle mulighederne for en privat profil-side når man kommer ind på biblioteket og logger ind for at låne bøger. Her kunne det være fordelagtigt at kunne anbefale den bog man er kommet for at aflevere, eller se forslag på bøger, som andre der har læst samme bog, også har læst.
Forbedre helhedsoplevelsen på biblioteket – gøre det sjovere og mere personligt at søge efter og finde bøger, man vil låne.
Specifikation:
En fysisk device, som ligger på biblioteket og som kan samles op af en hvilken som helst besøgende. Via standere ved indgangen vælger emner eller interesser (bog-genrer). Hver genre har en farve, f.eks. gul for krimi eller grøn for børnebøger. Ved hjælp af devicen tagger du de forskellige farver/genrer (ved enten pege, trykke på knapper, scanne eller lign. – endnu usikkert).
På devicen vælges hvilken kategori, man vil forsøge at finde i biblioteket, hvorefter et slags indbygget kompas/gps navigerer vej til rette område/hylde. GUI’en for dette kompas/gps er en digital pil i displayet på devicen. Derudover fungerer displayet i devicen som en slags ”tampen brænder”, hvor farve-styrken forøges jo tættere på hylden brugeren med devicen er – så man kan se på devicen, at man nærmer sig rette sted.
Ved reolerne kunne der være skærme, som viser anbefalinger af udvalgte bøger på hylden inden for forskellige genrer, samt eventuelt udsnit, der fortæller om bogens indhold.
Derudover har vi nogle tanker om at udvikle mulighederne for en privat profil-side når man kommer ind på biblioteket og logger ind for at låne bøger. Her kunne det være fordelagtigt at kunne anbefale den bog man er kommet for at aflevere, eller se forslag på bøger, som andre der har læst samme bog, også har læst.
Feltstudier på Borgerservice
Vi har i dag været på Borgerservice i Rådhuset og fik lov at snakke med en af de ansatte dernede, som stod i informationsskranken. Hun fortalte om hvad hendes arbejde bestod i, at hun snakker med alle der kommer ind, finder ud af hvad deres ærinde er, og stiller bonus-spørgsmål indtil det. Hvis folk eksempelvis kommer for at få lavet pas, spørger hun om de har husket at udfylde diverse blanketter, skemaer m.m. hjemmefra, eller om de skal have dem udleveret inden det bliver deres tur.
Vi fandt ud af, at det ville give en del komplikationer at erstatte et menneske – den funktion, med en maskine eller stander, fordi folk der kommer på Borgerservice er ret uvidende om, hvad de egentlig skal, hvor de skal henvende sig, om de har udfyldt papirer, blanketter m.m. korrekt, eller andre spørgsmål.
Efterfølgende havde vi læsegruppe møde på en café hvor vi reflekterede over observationer og blev enige om ovenstående – at det netop kan blive en udfordring, at erstatte mennesket i informationsskranken med en touchskærm.
Vi fandt ud af, at det ville give en del komplikationer at erstatte et menneske – den funktion, med en maskine eller stander, fordi folk der kommer på Borgerservice er ret uvidende om, hvad de egentlig skal, hvor de skal henvende sig, om de har udfyldt papirer, blanketter m.m. korrekt, eller andre spørgsmål.
Efterfølgende havde vi læsegruppe møde på en café hvor vi reflekterede over observationer og blev enige om ovenstående – at det netop kan blive en udfordring, at erstatte mennesket i informationsskranken med en touchskærm.
Refleksion
Efter seneste læsegruppe møde havde vi to ideer i hovedet - tidligere beskrevne spil til det legende bibliotek, samt en idé om forsøge at effektivisere servicen på Borgerservice. Dette skulle i så fald gøres ved at erstatte de to informationsmedarbejdere der modtager borgerne på Borgerservice og giver dem numre til forskellige køer, afhængig af om de kommer for at få lavet nyt pas, søge boligstøtte eller andet.
For at komme nærmere en beslutning om, hvilken idé vi skulle gå videre med, besluttede vi at tage hul på nogle feltstudier inden for den ene idé.
Da vi umiddelbart stod overfor den forhindring, at der ikke er noget eksisterende vi kan observere i forbindelse med det interaktive spil på det legende bibliotek. En mulighed ville dog være at tage kontakt til en skoleklasse eller børnehave, men som udgangspunkt valgte vi at gå videre med Borgerservice idéen og tage en tur på Borgerservice.
For at komme nærmere en beslutning om, hvilken idé vi skulle gå videre med, besluttede vi at tage hul på nogle feltstudier inden for den ene idé.
Da vi umiddelbart stod overfor den forhindring, at der ikke er noget eksisterende vi kan observere i forbindelse med det interaktive spil på det legende bibliotek. En mulighed ville dog være at tage kontakt til en skoleklasse eller børnehave, men som udgangspunkt valgte vi at gå videre med Borgerservice idéen og tage en tur på Borgerservice.
fredag den 26. februar 2010
Den første vision og anti-vision
Vi er gået væk fra vores idé med informerende interaktive slærme til Århus festuge. Vi har nu valgt at tage udgangspunkt i det fremtidige Multimediehus på havnen. Efter yderligere informationer om emnet i form af seminar og oplysninger på hjemmesiden har vi udformet følgende vision:
Vision
Vi vil lave en "genstand" som skal placeres indenfor i Multimediehuset evt. i det legende bibliotek. Divicen skal henvende sig til børn og man skal kunne interagere med den mens man bruger nogle af sine sanser. Den foreløbige idé går ud på en slags hinkerude udformet som et tastatur, de er integreret i gulvet. Den er køblet til en slags skærm, hvor der står spørgsmål på, som man besvarer ved at hoppe runst på hinkeruden. Visionen er, at børnene skal lære med kroppen gennem aktivitet. Vi mener det er essentielt at placere dette på et legende bibliotek, da stedet fordrer til læring gennem leg.
Anti-Vision
Vi vil ikke lave noget til voksende eller ældre, da vi synes at børnene skal kunne aktiveres mens deres mor står i kø i borgerservice. Vi vil ikke lave et udendørsprojekt, da vi ikke ønsker at skulle tage hensyn til Danmarks skiftende vejrforhold.
Vision
Vi vil lave en "genstand" som skal placeres indenfor i Multimediehuset evt. i det legende bibliotek. Divicen skal henvende sig til børn og man skal kunne interagere med den mens man bruger nogle af sine sanser. Den foreløbige idé går ud på en slags hinkerude udformet som et tastatur, de er integreret i gulvet. Den er køblet til en slags skærm, hvor der står spørgsmål på, som man besvarer ved at hoppe runst på hinkeruden. Visionen er, at børnene skal lære med kroppen gennem aktivitet. Vi mener det er essentielt at placere dette på et legende bibliotek, da stedet fordrer til læring gennem leg.
Anti-Vision
Vi vil ikke lave noget til voksende eller ældre, da vi synes at børnene skal kunne aktiveres mens deres mor står i kø i borgerservice. Vi vil ikke lave et udendørsprojekt, da vi ikke ønsker at skulle tage hensyn til Danmarks skiftende vejrforhold.
onsdag den 24. februar 2010
Brainstorm om nye ideer
Resultat af Brainstorm ved læsegruppemøde:
- Noget til ældre
- Borgerservice
- Legebibliotek
- Noget der knytter vand og centrum (Havneområdet)
- Sanser
- Projektrum, tavle
- Inspiration fra Experimentarium, Danfoss Universe m.m...
- Billede af barnet, hvor man selv kan være med i et spil eller en film (aktør med barnets ansigt)
- Springvand med farver og lys, der stiller spørgsmål
- Quizspil med læringsstile, hvor man hopper rundt på en hinkerude og svarer på quizspørgsmål vha. taster i hinkeruden..
- Noget til ældre
- Borgerservice
- Legebibliotek
- Noget der knytter vand og centrum (Havneområdet)
- Sanser
- Projektrum, tavle
- Inspiration fra Experimentarium, Danfoss Universe m.m...
- Billede af barnet, hvor man selv kan være med i et spil eller en film (aktør med barnets ansigt)
- Springvand med farver og lys, der stiller spørgsmål
- Quizspil med læringsstile, hvor man hopper rundt på en hinkerude og svarer på quizspørgsmål vha. taster i hinkeruden..
mandag den 22. februar 2010
De første tanker om design-projektet
På seneste øvelsestime i Design fik vi udfordringen at bruge et kvarters tid på at brainstorme os frem til et muligt emne for design-projektet og derefter udfylde en Design Space Explorer for projektet med så mange muligheder, forslag, tanker og ideer som muligt inden for det tænkte projekt. Her er hvad vi nåede:
Abonner på:
Kommentarer (Atom)