torsdag den 25. marts 2010

Personas på Hovedbiblioket

Bente, 42 år.
- Hyggelæseren

Arbejder som sekretær
Har sammen med manden Hans-Jørgen, der er murer to børn der er teenagere.

Hun kan godt lide at hygge sig med en god bog. Både i vinterhalvåret i fællesskab med en god kop te, såvel som om sommeren på de spanske strande.

Bente kommer ofte på biblioteket for at blive inspireret til hvad hun skal læse. Det er sjældent hun ved hvad hun kommer efter med mindre hun har fået anbefalet en bog af en veninde hun vil låne. Hun låner sjældent faglitteratur med mindre det er hobby-relateret, som f.eks. strikkeopskrifter eller pileflet.

Hun er en lille smule teknologi forskrækket, hun foretrækker at snakke med et rigtigt menneske – bibliotekaren, i stedet for at kaste sig over søgemaskinen på egen hånd.

****

Peter, 23 år.
- den eventyrlystne

Har ikke færdiggjort en uddannelse, men har et godt weekend-job som bartender, hvor han tjener til en masse udenlandsrejser til eksotiske rejsemål.

Han læser for det meste rejsebøger og om kulturer, han har besøgt eller ønsker at vide mere om forud for en rejse dertil.

Peter kommer ikke på biblioteket så ofte for at låne bøger, men når han er her låner han 5-7 bøger ad gangen. Han ved aldrig helt præcist hvad han kommer efter, men har indsnævret et område det skal handle om denne gang, og ved nogenlunde hvor han skal finde det henne.
Han er flittig bruger af søgemaskinen og reserverer også gerne hjemmefra.

Når han en sjælden gang i mellem får lyst til at låne skønlitteratur føler han ikke at han vil forstyrre bibliotekaren for at få hjælp til at finde noget spændende læsning. Grunden til, at han ikke så tit låner skønlitteratur er primært fordi det for ham ikke giver nogen mening at anvende søgemaskinen til at finde materialer, hvis man ikke kender titlen eller navnet på forfatteren. Han har svært ved at føle sig inspireret gennem den.

****

Lone, 33 år.
- den belæste biblioteks-elsker

Hun er uddannet psykolog, er single og har datteren Amalie på 6 år.

Hun kan rigtig godt lide at læse skønlitteratur og bøgerne må gerne udfordre hende lidt. Hun låner ofte skønlitterære bøger med eksistentialistiske problemstillinger, krimier og spændingsromaner.

Hun kommer ofte på biblioteket og gør det gerne til en udflugt sammen med Amalie. Lone kan nemt bruge lang tid på biblioteket med at gå rundt og lade sig inspirere af forskellige forfattere og titler. Lone kan bedst lide at gå ud og på egen hånd og lade sig lede på vej af inspiration og tanker skabt ved én hylde til den næste. Hun er derfor ikke så hyppig bruger af søgemaskinen eller hjælp fra bibliotekaren. På nær hvis hun har brug for en anbefaling, har glemt en titel eller blot lige skal udveksle tanker omkring nyligt læst bog.

Vi har valgt ikke at knytte billeder til vores personas pga. ophavsret omkring "tilfældige" billeder på nettet og da vi ikke har villet tage billeder af tilfældige folk på biblioteket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar