Feltnoter fra 2. observation på hovedbiblioteket

Vi observerede en bibliotekar i skønlitteraturafdelingen hjælpe en studerende med at finde bøger til en opgave. Hun fortæller overordnet om de forskellige bøger og bibliografier, og hvilke der hører sammen med hvad. Nogle bøger måtte hun dog indrømme, at hun ikke havde kendskab til. I stedet for at gå over og slå indholdet op, udelod hun at snakke om bogen og prøvede at finde nogle andre. (Måske hun skønnede at de ikke var relevante nok til at slå op, eller også havde hun ikke tid)? Brugeren fortæller at hun søgte på nogle bøger hjemmefra i databasen, men at de stod oplistet som udlånt eller ikke hjemme. Hun tog dog heldigvis ned på biblioteket alligevel, hvor bibliotekaren hjalp hende med at finde de bøger hun søgte, på trods af annonceringen på nettet.

I faglitteratur er områderne delt ind under emner såsom geografi, lokalhistorie, politik og samfund etc. Dernæst er de underinddelt efter efternavn. Samme tilgang benyttes i skønlitteratur, hvor bøgerne er inddelt efter målgrupper såsom ungdomsbøger eller krimi m.m. emnerne er dog her umiddelbart større og bredere end i faglitteratur. Da der sagtens kan være flere hundrede bøger i ungdomsbøger, hvor man kun kan rette sin søgning efter efternavn på forfatteren. Har man ikke en bestemt forfatter, kan det være svært at finde en bog med det indhold man søger.

Biblioteket er traditionelt sat op med rækker af bøger, hvor man kan se ryggen af bogen. Der er dog mange reoler som foreskriver at bogen skal vende med forsiden op. Således reklameres der mere for bøgerne, og de giver inspiration, da de er mere indbydende. De bliver skiftet ud en gang imellem, så det ikke altid er de samme der ligger på disse reoler. Disse bøger er ikke inddelt efter efternavn.