Preben nævner den nyeste udvikling indenfor IT-området og indførte blandt andet begreber som Cross-media og splinternet. Cross-media er en fællesbetegnelse for medier som kan tilgå 'skyen'. Skyen er en betegnelse for informationer som ligger over os, altså en videreudvikling af internettet hvor det ikke er nødvendigt at have hukommelse og motherboards på computeren, men bare en radiochip som kan hente informationerne ned fra skyen. Disse medier er både tv, computer, mobilen, e-bøger osv. Splinternet er sammenhængende med dette hvor man fra forskellige platforme tilgår nettet.
Alle disse overvejelser er også med i debatten om udformningen af det nye bibliotek. Undertegnede spurgte Preben Meier og Rolf Hapel om hvilken forskel brugeren vil kunne opleve fra det nuværende bibliotek, til det nye. Deres svar var at de åbne arealer, hvor biblioteket opleves som et Shoppingmall, et sted med forskellige afdelinger såsom stillezoner, caféer, foredragssteder osv, skulle bidrage til dannelse af brugeren. Preben mente ikke at bogen som fysisk element ville forsvinde indenfor de næste par år, men nærmere at den ville blive moderniseret i form af cross-media teknologien. Han kunne forestille sig at man på bogreolen låner en bog af madeksperten Camilla Plum, og så samtidig får en video hvor hun tilbereder maden. Den store ændring kommer i form af at biblioteket skal omdannes til et medborgerhus, hvor borgeren interagerer med biblioteket.
Vores projekt er dermed foreløbigt sammenhængende med både Preben og Rolfs' vision og ideer om fremtiden. I løbet af foredraget fik vi inspiration til nye anordninger og features til vores designprojekt. For eksempel kunne det være fedt hvis man kunne tage et billede af bogen forside og så kan mobilen eller vores device genkende den, og hente anbefalinger fra andre brugere. Dette kunne være et alternativ til at scanne bogen i en automat. Desuden fremsatte Preben Meier at læsning altid vil være relevent i fremtiden, papiret bliver måske bare erstattet af skærme eller andre medier. Biblioteket og boghandler bliver også ændret i fremtiden. De vil udvikle sig til mere at blive et serviceorgan med vejledende funktion. Deres udfordirng bliver at være i den kontekst hvor brugeren er. for eksempel tage ud på gymnasierne og undervise i litteratursøgning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar