Interview med bibliotekar

Her vil vi skrive nogle af de vigtigste informationer vi fik ud af vores interview med bibliotekar Michael Høyer Nielsen på Hovedbiblioteket.

Arbejdsområder
Alle bibliotekarer skal kunne det samme, men selvfølgelig er de specialiserede på visse fagområder. De går meget op i deres servicering af borgerne, når de kommer til biblioteket. De snakker om amerikanisering af service som handler om positiv attitude uden at det går over gevind. De skal sørge for at give borgeren en god betjening selvom de spørger til noget, der ikke er indenfor pågældende bibliotekars fagområde.

Målgruppe
Hovedbiblioteket som kulturinstitution vil gerne favne bredt og især have fat i de 14-20 årige som normalt ikke kommer på biblioteket. Til dette formål har de oprettet de to projekter MindSpot og ArtSpot, hvor fem unge i nævnte aldersgruppe er ansat med formålet at skabe kontakt til øvrige borgere i samme alder med henblik på at få inspiration til arrangementer på biblioteket. De går meget op i, at det ikke skal være hvad bibliotekarerne vil have, som foregår på bibliotekerne, men det som de unge selv siger de vil have. ArtSpot og MindSpot ligger op til at unge med én idé, et band, noget kunst eller andet de vil "udstille" på biblioteket selv tager kontakt hertil og får stablet et arrangement på benene - naturligvis med fornøden hjælp fra Hovedbibliotekets personale.

70% af bibliotekets brugere i alderen 20-45 år.

Biblioteket i Multimediehuset
I forlængelse af det med at favne bredt og ramme en bestemt målgruppe har man med erfaring fra MindSpot og ArtSpot fundet ud af, at man ikke skal fokusere på alders målgrupper, men snarere på interesse fællesskaber. Man vil lave forskellige zoner eller rum i Multimediehuset, som appellerer til forskellige personligheder og interesser.

Bibliotekarens rolle (ifølge interviewede)
Michael fortæller meget om, hvordan de som bibliotekarer oplever når de skal ud og undervise i litteratursøgning, at folk ikke er gode nok til at søge efter materiale. De oplever vha. Google søgning at de finder det de leder efter, men i virkeligheden kan bibliotekarerne vha. en lignende søgning (de ved dog hvordan de skal søge) finde noget som er endnu bedre.
Udfordringen er, at folk oplever at de finder det de skal bruge men i virkeligheden findes der noget, som er endnu bedre. Det samme gør sig gældende med databaser, som mange heller ikke har kendskab til mulighederne med.

eBøger og søgning
Emnet kommer ind på eBøger og disses udbredelse i fremtiden. I forlængelse af det med søgning og bibliotekarens rolle i forbindelse hermed nævner han, at eBøger har en fordel på det punkt. Hvor fysiske bøger ikke altid er "taggede" med alle underemner således at de fremkommer i en søgning vil disse tilgengæld fremkomme i søgning i eBøger, da man med disse har mulighed for at søge på alle ord nævnt i bogen.

Hvordan anbefales bøger
Bibliotekaren tænker altid i målgrupper, når der kommer en og spørger efter en bog. Han fortæller at de som regel laver et lille interview, hvor de blandt andet spørger ind til, hvad folk plejer at læse med mere.
I skønlitteraturen kræver det at anbefale bøger, at de ved noget om hvad der udkommer og hvad der er populært. Tidligere brugte de tid på at læse anmeldelser af bøger, men det har de ikke tid til mere. I stedet er det meget afhængig af hvad man selv læser eller interesserer sig for.

Typer af brugere
I skønlitteratur er der to typer af borgere der kommer og spørger: 1. dem som kommer og skal have noget "hygge"-læsning og dem der kommer og skal have analyser, fortolkninger med mere af en roman, samt selve romanen (typisk litteraturstuderende).

Derudover er der typisk to forskellige typer som kommer og spørger om hjælp. Først og fremmest dem som er teknologiforskrækkende og af for Michael ukendte årsager ikke tør kaste sig over søgningen, og så er der dem som de kommer i kontakt med, når de har forsøgt at bruge søgemaskinen men ikke kan finde det de leder efter.

Michael savner noget som gør at brugeren kan efterlade et aftryk i bøgerne i form af en personlig anmeldelse. Tidligere har man haft et "system" med en lap papir seneste låner kunne lægge i bogen med anbefalinger.

Markedsgrupper i skønlitteratur
I skønlitteraturen arbejder man med et forsøg hvor man fremhæver bestemte genrer af bøger, der får sin egen reol lige ved indgangen, pt er det krimi- og spændingsromaner.
Forsiderne vendes ud af og resultatet er, at man kan se at de bliver hyppigere udlånt på den måde.
Dette er typisk aktuelle bøger - f.eks. i faglitteratur er det bøger omkring emner man ved der bliver skrevet opgaver i på gymnasier eller lign.