Vi har snart låst os rimeligt fast på funktionaliteterne og designet på vores MyBookPilot, men der er er stadig diskussioner om standerfunktionaliteten, og selve designet. Vi har derfor revideret vores umiddelbare standerdesign grundet følgende argumenter:
- Standerne SENDER informationer til MyBookPilot, enten via bluetooth eller wifi.
- Vi ønsker at anvende lysfunktionen fra MyBookPilot noget mere, og sætte den sammen med standerne.
- Vi ønsker at simplificere fremgangsmåden, når brugeren går fra den ene stander til den næste. Hvornår ved brugeren at der skal fortsættes til næste? Kan vi gøre det mere eksplicit end implicit, således at vi ikke behøver at skrive informationerne på MyBookPilot, men at det kommer naturligt for brugeren at gå videre?
- Behøver der at være en fysisk stander?
Vi tænker at der stadig skal være en tiltrækningskraft, som henter brugeren ned på biblioteket, og samtidig noget som holder brugeren fra at stikke MyBookPilot i lommen og gå hjem. Derfor ser vi det umiddelbart nødvendigt at have disse hyperlokale standere på lokationen/biblioteket.
Disse overvejelser er grundlaget for et nyt design på standerne.
Vi vil nu tænke up-side down i stedet og anvende lyset i vores design.
Vi går nu og leger med idéen om at lave lyskegler fra loftet, som spreder sig over en diameter på 2-3 meter på gulvet. Brugeren skal så indtræde i lyset, MyBookPilot's grønne lys lyser op når man står i den grønne kegle. Informationerne til MyBookPilot bliver stadig sendt via bluetooth eller wifi, og begrænser sig til lyskeglens omfang. Derfor er vi ude over den fysiske stander, og har fået kombineret lys og MyBookPilot.
Vi har desuden revurderet den måde emnerne på standerne skal fremtræde. Cecilie fra vores mock-up følte det nødvendigt at inddele overkategoriske emner for hver stander, men dette har vi fundet umuligt. Vi leger nu med tanken om at skrive emneordene på gulvet i hver lyskegle, således at man står i keglen og oplever de tilhørende ord.
tirsdag den 27. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar