Fremtids-scenarie

Lone kommer ind på biblioteket og ved ikke helt hvad hun vil låne i dag. Hun ser pludseligt et område, hvor der står nogle standere med en diskosformet genstand foran. Hun går derover og ser at standerne indeholder interesseområder såsom sport, natur, spænding, fiktion, romantik, osv. Lone tager diskosen og logger ind ved at scanne sit bibliotekskort ind, således den husker historikken af brugeren. diskossen holdes nu op for hvert af de områder som interesserer hende, det bliver romantik og spænding, og diskossen lyser nu op i de farver som indikerer hvilke emner hun har valgt. Der er en kompas pil på devicen, som viser hvilken vej og afdeling hun skal gå ind i. Devicen lyser kraftigt når hun er i nærheden af en reol med mange bøger, som matcher hendes interesser. Hun bliver ledt over til en reol som hun tagger, og så lyser der 12 bøger i hendes ”farve”. Hun kan derved nemt finde de bøger på reolen som måske er i hendes interesse.
Efter at have kigget lidt finder hun frem til to bøger, der ser spændende ud og som hun gerne vil vide lidt mere om. Hun går derfor hen til enden af reolen hvor hun scanner bøgerne og herefter vises på den skærm, der udgør hele reolens gavl, anbefalinger fra andre brugere. Ud fra disse anbefalinger vælger hun at låne begge bøger med hjem.

Billeder til nutidsscenarie

Nutids-scenarie

Bente kommer ind på Hovedbiblioteket for at låne en bog til sin sommerferie. Hun har ikke nogen specifik forfatter i tankerne, men ved at det skal være en kærlighedsroman hun vil låne. Bente begiver sig ud på egen hånd i biblioteket og opdager efter et stykke tid i faglitteratur-afdelingen at hun er gået forkert. Hun søger derfor ind i afdelingen ved siden af, hvor skønlitteraturen viser sig at være. Her finder hun en masse reoler hvorpå der blot er bogstaver der indikerer forbogstavet på forfatternes efternavne. Hun har altså ikke mulighed for at lede efter bøger ud fra emner. Hun går rundt i en 10-mins tid og kigger på bog-rygge og trækker de bøger frem som umiddelbart springer i øjnene pga. farverige rygge eller vendt med forsiden udad. Hun finder dog ikke noget interessant på denne møde og søger derfor hjælp ved bibliotekets søgemaskiner. Her forsøger hun at søge på forskellige nøgleord som ’ulykkelig kærlighed’, ’kærlighed’, ’romantik’, ’hjertesorg’ og ’forhold’. Resultaterne er uoverskuelige og rammer ikke de emner som Bente er interesseret i. Derudover siger titlerne ikke meget om indholdet i sig selv, og det er ikke muligt at se en visuel repræsentation af bogens forside. Da hun endelig finder nogle enkelte bøger, som kunne være interessante at kigge nærmere på, er de ikke på hylden og må reserveres.
Opgivende trækker Bente et nummer ved skranken og stiller sig i kø for at snakke med en bibliotekar, der forhåbentlig kan hjælpe hende med at finde en spændende roman. Da det bliver hendes tur fortæller hun bibliotekaren om hendes ønske om en romantisk bog hun kan tage med på sin sommerferie. Bibliotekaren spørger ind til hvilken type kærligheds roman, hun plejer at læse, hvilke forfattere i genren hun tidligere har læst og så videre. Efterfølgende anbefaler bibliotekaren hende to forskellige romaner af to forskellige forfattere inden for genren og går med ned til reolen og finder dem til hende, da hun kan se, at Bente ser lidt opgivende og forvirret ud over mængden af bøger. Glad og tilfreds begiver Bente sig hen til udlånsskranken med den af de to bøger som bibliotekaren gav de varmeste anbefalinger.

Personas på Hovedbiblioket

Bente, 42 år.
- Hyggelæseren

Arbejder som sekretær
Har sammen med manden Hans-Jørgen, der er murer to børn der er teenagere.

Hun kan godt lide at hygge sig med en god bog. Både i vinterhalvåret i fællesskab med en god kop te, såvel som om sommeren på de spanske strande.

Bente kommer ofte på biblioteket for at blive inspireret til hvad hun skal læse. Det er sjældent hun ved hvad hun kommer efter med mindre hun har fået anbefalet en bog af en veninde hun vil låne. Hun låner sjældent faglitteratur med mindre det er hobby-relateret, som f.eks. strikkeopskrifter eller pileflet.

Hun er en lille smule teknologi forskrækket, hun foretrækker at snakke med et rigtigt menneske – bibliotekaren, i stedet for at kaste sig over søgemaskinen på egen hånd.

****

Peter, 23 år.
- den eventyrlystne

Har ikke færdiggjort en uddannelse, men har et godt weekend-job som bartender, hvor han tjener til en masse udenlandsrejser til eksotiske rejsemål.

Han læser for det meste rejsebøger og om kulturer, han har besøgt eller ønsker at vide mere om forud for en rejse dertil.

Peter kommer ikke på biblioteket så ofte for at låne bøger, men når han er her låner han 5-7 bøger ad gangen. Han ved aldrig helt præcist hvad han kommer efter, men har indsnævret et område det skal handle om denne gang, og ved nogenlunde hvor han skal finde det henne.
Han er flittig bruger af søgemaskinen og reserverer også gerne hjemmefra.

Når han en sjælden gang i mellem får lyst til at låne skønlitteratur føler han ikke at han vil forstyrre bibliotekaren for at få hjælp til at finde noget spændende læsning. Grunden til, at han ikke så tit låner skønlitteratur er primært fordi det for ham ikke giver nogen mening at anvende søgemaskinen til at finde materialer, hvis man ikke kender titlen eller navnet på forfatteren. Han har svært ved at føle sig inspireret gennem den.

****

Lone, 33 år.
- den belæste biblioteks-elsker

Hun er uddannet psykolog, er single og har datteren Amalie på 6 år.

Hun kan rigtig godt lide at læse skønlitteratur og bøgerne må gerne udfordre hende lidt. Hun låner ofte skønlitterære bøger med eksistentialistiske problemstillinger, krimier og spændingsromaner.

Hun kommer ofte på biblioteket og gør det gerne til en udflugt sammen med Amalie. Lone kan nemt bruge lang tid på biblioteket med at gå rundt og lade sig inspirere af forskellige forfattere og titler. Lone kan bedst lide at gå ud og på egen hånd og lade sig lede på vej af inspiration og tanker skabt ved én hylde til den næste. Hun er derfor ikke så hyppig bruger af søgemaskinen eller hjælp fra bibliotekaren. På nær hvis hun har brug for en anbefaling, har glemt en titel eller blot lige skal udveksle tanker omkring nyligt læst bog.

Vi har valgt ikke at knytte billeder til vores personas pga. ophavsret omkring "tilfældige" billeder på nettet og da vi ikke har villet tage billeder af tilfældige folk på biblioteket.

Foredrag og debataften med Preben Mejer og Rolf Hapel

Irene og undertegnede deltog i denne debataften hvor Preben Meier fra Innovation Lab og Rolf Hapel forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteket var foredragsholdere. Debatten omhandlede bibliotekets fremtid med inspiration fra Preben Meiers fremtidsforskning, samt hvilken virkning og indflydelse den nye teknologi vil have. Deltagere til mødet var blandt andet bibliotekarer fra hovedbiblioteket, borgerservicerepræsentanter, formanden for boligforeningen Brabrand og 4 studerende fra Informationsvidenskab.

Preben nævner den nyeste udvikling indenfor IT-området og indførte blandt andet begreber som Cross-media og splinternet. Cross-media er en fællesbetegnelse for medier som kan tilgå 'skyen'. Skyen er en betegnelse for informationer som ligger over os, altså en videreudvikling af internettet hvor det ikke er nødvendigt at have hukommelse og motherboards på computeren, men bare en radiochip som kan hente informationerne ned fra skyen. Disse medier er både tv, computer, mobilen, e-bøger osv. Splinternet er sammenhængende med dette hvor man fra forskellige platforme tilgår nettet.

Alle disse overvejelser er også med i debatten om udformningen af det nye bibliotek. Undertegnede spurgte Preben Meier og Rolf Hapel om hvilken forskel brugeren vil kunne opleve fra det nuværende bibliotek, til det nye. Deres svar var at de åbne arealer, hvor biblioteket opleves som et Shoppingmall, et sted med forskellige afdelinger såsom stillezoner, caféer, foredragssteder osv, skulle bidrage til dannelse af brugeren. Preben mente ikke at bogen som fysisk element ville forsvinde indenfor de næste par år, men nærmere at den ville blive moderniseret i form af cross-media teknologien. Han kunne forestille sig at man på bogreolen låner en bog af madeksperten Camilla Plum, og så samtidig får en video hvor hun tilbereder maden. Den store ændring kommer i form af at biblioteket skal omdannes til et medborgerhus, hvor borgeren interagerer med biblioteket.

Vores projekt er dermed foreløbigt sammenhængende med både Preben og Rolfs' vision og ideer om fremtiden. I løbet af foredraget fik vi inspiration til nye anordninger og features til vores designprojekt. For eksempel kunne det være fedt hvis man kunne tage et billede af bogen forside og så kan mobilen eller vores device genkende den, og hente anbefalinger fra andre brugere. Dette kunne være et alternativ til at scanne bogen i en automat. Desuden fremsatte Preben Meier at læsning altid vil være relevent i fremtiden, papiret bliver måske bare erstattet af skærme eller andre medier. Biblioteket og boghandler bliver også ændret i fremtiden. De vil udvikle sig til mere at blive et serviceorgan med vejledende funktion. Deres udfordirng bliver at være i den kontekst hvor brugeren er. for eksempel tage ud på gymnasierne og undervise i litteratursøgning.

Billeder fra workshop

Resultat af workshop på Hovedbiblioteket

Vi holdt i går workshop på Hovedbiblioteket med 5 studerende fra forskellige uddannelser på universitetet.

Vi indledte workshoppen med at introducere os selv, vores studie, faget og Multimediehuset for at varme op under dem og spore dem ind på den kreative tankegang. Vi tog højde for at de ikke var fra informationsvidenskab eller andre æstetiske fag og brugte derfor tid på en god introduktion.

Vi indsnævrede feltet for dem, til at handle om biblioteket og oplevelsen af søgning efter materialer på biblioteket. De blev udstyret med tusser, farver, lim, plancher og en masse inspirationskort og gik så ellers i gang. Formen på workshoppen blev ikke helt som vi havde forventet, idet at folk hurtigt fandt sammen i små grupper to-og-to hvor de sammen med os fandt på idéer, lavede plancher, tegnede med mere.
Efter ca. tre kvarter stoppede vi workshoppen og hver gruppe præsenterede deres plancher med idéer, hvortil de øvrige kunne komme med idéer og kommentarer.

Nogle af de idéer der kom frem var blandt andet:
1. At skabe en multi-touch wall hvor brugeren kan søge efter bøger, kombineret med en elektronisk tampen-brænder funktion hvor en bippende lyd afspilles i høretelefoner brugeren har på efterhånden som han/hun nærmer sig den søgte bog.
2. En skærm på enden af en reol hvor bøgerne slet ikke er til stede kun i form af covers. Udstyret med hovedtelefoner kan brugeren ved at trykke på en bog høre information om bogen i hovedtelefonerne.
3. Søgning efter film på touch-skærm med forskellige nøgleordsmuligheder, f.eks. skuespillere, genre, tema, alfabetisk m.m. Herefter vises previews fra filmen i en 4D oplevelse i et seperat rum.
4. Bøgernes stregkode kan bippes (lige som scannere i supermarkeder der oplyser pris), når dette gøres fremkommer informationer om bøgen eller forfattere, eventuelt i form af kommende events/foredrag med forfatteren, hvis aktuelt.
5. Brugeren finder vej til den rigtige afdeling og/eller bog ved hjælp af lysende LED-strips i gulvet (lidt ala blå streg på gulvet på sygehuset der fører til røntgen...)
6. Brugeren kan lytte til en cd'en han vil låne vha. mobiltelefonen i musikafdelingen på biblioteket. På væggen kunne være visualiseringer der passer til musikken - f.eks. musikvideo eller lydbølge/frekvens-visualiseringer


Refleksioner over afholdte workshop:
Vi synes egentlig, det gik overraskende godt og let for folk at komme i gang med at anvende inspirationskortene, tænke kreativt og klippeklistre. Mange opfandt deres egne kort og skrev ting/effekter på, gav sig til at tegne med mere..
Skulle vi afholde en sådan workshop igen, ville vi sørge for at folk ikke kommer til at sidde i grupper og arbejder sammen om idéerne. På trods af dette fandt vi alligevel frem til en masse nye idéer.

****
Der var mange af de idéer som brugerne havde udviklet som havde elementer af det, som er indeholdt i vores idé eller problemstillinger vi selv har tænkt over gennem idé-udviklingen - uden at de kendte til vores idé på forhånd.
Efter alle idéer var blevet præsenteret og folk havde haft mulighed for at komme med kommentarer eller øvrige tanker, fremlagde vi vores design-projekt-idé for dem sammen med et operativt billede og et bruger-scenarie.

Kommentarerne fra brugerne var mange men overvejende positive i forhold til idéen. De var enige om, at de ville anvende Interessebolden når de skal finde en inspiration, men at det heller ikke må blive for kompliceret. De var ligeledes enige om, at det ville være fordelagtigt at forbeholde Interessebolden skønlitteratur, da det ikke ville give nogen mening at anvende den i faglitteraturen.
Nogle kommenterede dog på formen af idéen, nemlig det at den skulle være formet som en bold, som lægger op til, at man har lyst til at kaste med den. Forslag om at indkorporere Interesseboldens funktioner i folks mobiltelefoner kom på tale, men hurtigt fejet væk, fordi det ville kræve at man havde touch-telefon, for at kunne anvende funktionaliteten. Var yderligere et forslag om, at den skulle have form af en iPad, men nogle mente, at den ville være for stor og uhandy at gå rundt med.

Hvad fik vi selv ud af det:
Vi fik bekræftet, at mange af de tanker vi selv har omkring idéens omfang, funktionaliteter m.m. deles af øvrige brugere af biblioteket som ikke tænker så kreativt og teknologisk som vi har været tvunget til i den her sammenhæng.
Derudover fik vi kritik af boldens form, fordi de alle mente at en bold lagde mere op til at man ville kaste med den.
Vi fik nyt input i forhold til en kommentar fra en af brugerne, der påpegede at produktet skulle være funktionelt og smart, men samtidig også være så kikset, at man ikke ville have lyst til at tage det med hjem. Dette problem tænker vi umiddelbart vil kunne løses i form af en indbygget tyveri-alarm, eller begrænsning af dens funktionalitet til inden for bibliotekets vægge (ligesom man kan gøre med trådløst internet).
Ved workshoppen udviklede vi i samarbejde med deltagerne nogle flere koncepter/idéer vi har tænkt os at gå videre med. Den ene går ud på, at man på første side i bogen kan finde en lille touchskærm hvorpå anmeldelser, anbefalinger fra tidligere læsere af bøgen på andre bøger som er værd at læse m.m. kan findes. Disse anmeldelser skulle kunne sendes til skærmen vha. en sms, det skal være så nemt at folk gider at gøre det. Derudover var der stor enighed om, at en sådan anmeldelse vil være mere troværdig og realistisk i læserens øjne, end en professionel boganmelder fra Politiken der kigger på nogle helt andre ting, end den almindelige læser går op i. Den anden idé som så småt blev udviklet på workshoppen handler om at placere små dioder på hver bog, således at bøger der matcher en brugers interesser lyser op, og han på denne måde nemmere kan finde rette bog.

Formål med workshoppen d. 17/3 2010

Vi vil med workshoppen i dag forhåbentlig kunne få nogle inputs fra de involverede parter således at vi derved får lidt mere inspiration til vores fremtidige design og funktioner.
Workshoppen vil basere sig på inspirationskort med en blanding af fictional inquiry. Vi vil ikke pålægge vores design og ideer på de involverede, men nærmere lade dem komme frem til mulige anvendelsesmuligheder som vi ikke selv hidtil har haft i hovedet. Brugerne er fra blandt andet religionsvidenskab, historie og en produktionsteknologisk uddannelse. De har det til fælles at de anvender biblioteket til forskellige formål, og er derfor ideelle til vores tidlige workshop

Revideret DSE for Hovedbiblioteket

Interview med bibliotekar

Her vil vi skrive nogle af de vigtigste informationer vi fik ud af vores interview med bibliotekar Michael Høyer Nielsen på Hovedbiblioteket.

Arbejdsområder
Alle bibliotekarer skal kunne det samme, men selvfølgelig er de specialiserede på visse fagområder. De går meget op i deres servicering af borgerne, når de kommer til biblioteket. De snakker om amerikanisering af service som handler om positiv attitude uden at det går over gevind. De skal sørge for at give borgeren en god betjening selvom de spørger til noget, der ikke er indenfor pågældende bibliotekars fagområde.

Målgruppe
Hovedbiblioteket som kulturinstitution vil gerne favne bredt og især have fat i de 14-20 årige som normalt ikke kommer på biblioteket. Til dette formål har de oprettet de to projekter MindSpot og ArtSpot, hvor fem unge i nævnte aldersgruppe er ansat med formålet at skabe kontakt til øvrige borgere i samme alder med henblik på at få inspiration til arrangementer på biblioteket. De går meget op i, at det ikke skal være hvad bibliotekarerne vil have, som foregår på bibliotekerne, men det som de unge selv siger de vil have. ArtSpot og MindSpot ligger op til at unge med én idé, et band, noget kunst eller andet de vil "udstille" på biblioteket selv tager kontakt hertil og får stablet et arrangement på benene - naturligvis med fornøden hjælp fra Hovedbibliotekets personale.

70% af bibliotekets brugere i alderen 20-45 år.

Biblioteket i Multimediehuset
I forlængelse af det med at favne bredt og ramme en bestemt målgruppe har man med erfaring fra MindSpot og ArtSpot fundet ud af, at man ikke skal fokusere på alders målgrupper, men snarere på interesse fællesskaber. Man vil lave forskellige zoner eller rum i Multimediehuset, som appellerer til forskellige personligheder og interesser.

Bibliotekarens rolle (ifølge interviewede)
Michael fortæller meget om, hvordan de som bibliotekarer oplever når de skal ud og undervise i litteratursøgning, at folk ikke er gode nok til at søge efter materiale. De oplever vha. Google søgning at de finder det de leder efter, men i virkeligheden kan bibliotekarerne vha. en lignende søgning (de ved dog hvordan de skal søge) finde noget som er endnu bedre.
Udfordringen er, at folk oplever at de finder det de skal bruge men i virkeligheden findes der noget, som er endnu bedre. Det samme gør sig gældende med databaser, som mange heller ikke har kendskab til mulighederne med.

eBøger og søgning
Emnet kommer ind på eBøger og disses udbredelse i fremtiden. I forlængelse af det med søgning og bibliotekarens rolle i forbindelse hermed nævner han, at eBøger har en fordel på det punkt. Hvor fysiske bøger ikke altid er "taggede" med alle underemner således at de fremkommer i en søgning vil disse tilgengæld fremkomme i søgning i eBøger, da man med disse har mulighed for at søge på alle ord nævnt i bogen.

Hvordan anbefales bøger
Bibliotekaren tænker altid i målgrupper, når der kommer en og spørger efter en bog. Han fortæller at de som regel laver et lille interview, hvor de blandt andet spørger ind til, hvad folk plejer at læse med mere.
I skønlitteraturen kræver det at anbefale bøger, at de ved noget om hvad der udkommer og hvad der er populært. Tidligere brugte de tid på at læse anmeldelser af bøger, men det har de ikke tid til mere. I stedet er det meget afhængig af hvad man selv læser eller interesserer sig for.

Typer af brugere
I skønlitteratur er der to typer af borgere der kommer og spørger: 1. dem som kommer og skal have noget "hygge"-læsning og dem der kommer og skal have analyser, fortolkninger med mere af en roman, samt selve romanen (typisk litteraturstuderende).

Derudover er der typisk to forskellige typer som kommer og spørger om hjælp. Først og fremmest dem som er teknologiforskrækkende og af for Michael ukendte årsager ikke tør kaste sig over søgningen, og så er der dem som de kommer i kontakt med, når de har forsøgt at bruge søgemaskinen men ikke kan finde det de leder efter.

Michael savner noget som gør at brugeren kan efterlade et aftryk i bøgerne i form af en personlig anmeldelse. Tidligere har man haft et "system" med en lap papir seneste låner kunne lægge i bogen med anbefalinger.

Markedsgrupper i skønlitteratur
I skønlitteraturen arbejder man med et forsøg hvor man fremhæver bestemte genrer af bøger, der får sin egen reol lige ved indgangen, pt er det krimi- og spændingsromaner.
Forsiderne vendes ud af og resultatet er, at man kan se at de bliver hyppigere udlånt på den måde.
Dette er typisk aktuelle bøger - f.eks. i faglitteratur er det bøger omkring emner man ved der bliver skrevet opgaver i på gymnasier eller lign.

Feltnoter fra 2. observation på hovedbiblioteket

Vi observerede en bibliotekar i skønlitteraturafdelingen hjælpe en studerende med at finde bøger til en opgave. Hun fortæller overordnet om de forskellige bøger og bibliografier, og hvilke der hører sammen med hvad. Nogle bøger måtte hun dog indrømme, at hun ikke havde kendskab til. I stedet for at gå over og slå indholdet op, udelod hun at snakke om bogen og prøvede at finde nogle andre. (Måske hun skønnede at de ikke var relevante nok til at slå op, eller også havde hun ikke tid)? Brugeren fortæller at hun søgte på nogle bøger hjemmefra i databasen, men at de stod oplistet som udlånt eller ikke hjemme. Hun tog dog heldigvis ned på biblioteket alligevel, hvor bibliotekaren hjalp hende med at finde de bøger hun søgte, på trods af annonceringen på nettet.

I faglitteratur er områderne delt ind under emner såsom geografi, lokalhistorie, politik og samfund etc. Dernæst er de underinddelt efter efternavn. Samme tilgang benyttes i skønlitteratur, hvor bøgerne er inddelt efter målgrupper såsom ungdomsbøger eller krimi m.m. emnerne er dog her umiddelbart større og bredere end i faglitteratur. Da der sagtens kan være flere hundrede bøger i ungdomsbøger, hvor man kun kan rette sin søgning efter efternavn på forfatteren. Har man ikke en bestemt forfatter, kan det være svært at finde en bog med det indhold man søger.

Biblioteket er traditionelt sat op med rækker af bøger, hvor man kan se ryggen af bogen. Der er dog mange reoler som foreskriver at bogen skal vende med forsiden op. Således reklameres der mere for bøgerne, og de giver inspiration, da de er mere indbydende. De bliver skiftet ud en gang imellem, så det ikke altid er de samme der ligger på disse reoler. Disse bøger er ikke inddelt efter efternavn.

Billeder fra 2. observation på hovedbiblioteket

Billederne er taget med henblik for at undersøge hvordan brugeren finder frem til oplysninger om bøger, interesser og generel søgning. Desuden undersøgte vi læsemiljøet med henblik på de fremtidige planer om åbne miljøer i multimediehuset. Alle billeder er blevet godkendt af de involverede.

1. billede:
Viser søgning på faglitteraturafdelingen.



Billede 2:
Viser en mand der gennemser en bog efter internetsøgning. (Vi snakkede med ham efterfølgende hvor han nævnte hans vej til bogen)



Billede 3:
Viser læsemiljø på hovedbiblioteket.


Billede 4:
Viser vores foreløbige interesse i at udnytte forsiden af bogreolen til at muligvis opsætte en skærm eller lign, der indeholder informationer om netop denne reol.

Kategorisering af foreløbige feltstudier

Felter markeret med grønt er områder, stemninger, eller situationer vi mener at vores produkt kan influere på eller fordre.

Sketch over idéworkshop

Vores første workshop

Vi har i dag i læsegruppen afholdt workshop med henblik på at skabe overblik over nuværende ideer og tanker omkring vores produkt og dets design, samt brainstorme os frem til nye idéer, tanker og perspektiver vi ikke tidligere har tænkt over.

Efter næste feltstudie har vi tænkt os at arbejde videre med disse input vi fik frem ved workshoppen.

Workshoppen gav blandt andet indsigt i, at vi står overfor en udfordring i forhold til at anvende GPS-til at guide brugeren rundt i biblioteket. En tanke vi må arbejde lidt videre med..
Derudover er der det aspekt, at vi gerne vil kombinere brugen af bolden til at skabe inspiration ved besøg på biblioteket samt personliggøre dette besøg. Dette førte f.eks. til en idé om, at brugeren ved ankomst til biblioteket skal logge sig ind på en eller anden måde, det kunne f.eks. gøres gennem at køre sit lånekort igennem en "slids" på siden af bolden, hvorefter informationer omkring brugerens historik og interesser bliver tilgængelige.

Et andet aspekt som blev aktuelt er eventuelle forhindringer vi kan støde på i forbindelse med at udvikle disse kategori inddelinger er, hvorvidt disse kategorier allerede findes eller er mulige at lave. Dette spørgsmål regner vi dog med at kunne få større indsigt i eller svar på gennem interviews med bibliotekar.
Noget andet er, at brugeren kan stå overfor en situation, hvor bogen han kommer ned for at hente ikke længere står på hylden, netop er blevet udlånt eller ikke blevet sat på plads efter aflevering fra anden bruger. Denne problemstilling er dog allerede til stede i den måde biblioteket fungerer i dag, hvor brugeren kan risikere at have søgt på en bog på computeren, men når han få minutter efter kommer ned til hylden, kan det være, at nogen har været der før ham for at låne den..

Workshoppen gav os ydermere mulighed for at tænke over hvad vores målgruppe for dette projekt egentlig er. Dem, som kommer efter noget specifikt - være sig en Dan Brown bog til sommerferien eller Karl Popper materialer til en eksamensopgave, vil typisk have researchet på disse bøger og/eller reserveret hjemmefra. Vores målgruppe er modsat dem, som ikke ved hvad de kommer efter. Dem som kommer for at få inspiration til, hvad de skal låne med på ferien eller læse næste gang.

Hvorfor er vores design fedt?

Vores design er fedt, fordi det åbner op for brugeroplevelsen på biblioteket.
Det er inspirerende, fordi det er farverigt og personligt. Det er imødekommende og fanger en bestemt gruppe af brugere af biblioteket.

Det er nemt anvendelig og ukompliceret teknologi såvel for unge som ældre.
Designet er fedt, fordi det giver brugeren mulighed for at have sin egen, personlige bibliotekar med sig rundt på biblioteket. Med vores design er brugeren ikke bundet til en stationær computer, men får i stedet mulighed for at gå rundt i biblioteket og samle inspiration.

Kontakt til Hovedbiblioteket

I sidste uge skrev vi efter vores besøg på biblioteket en mail til deres hoved-mailadresse med henblik på at etablere en kontakt og mulighed for at interviewe en bibliotekar omkring grunlæggende spørgsmål forud for det videre arbejde med projekt.

Desværre har vi endnu ikke fået svar fra dem, så vi kontaktede dem i dag telefonisk med henblik på at få sat lidt skub i tingene. Her blev vi henvist til biblioteksvagten, som gjorde os opmærksom på alt den slags henvendelser skal gå gennem sekretariatet. Vi har nu fået email adresse og telefonnummer på kontaktperson i sekretariatet, og mail er nu fremsendt med henblik på at få en aftale om interview på benene.

Observation på Hovedbiblioteket

Vi tilbragte ca. en time på Hovedbiblioteket, hvor vi gik rundt og orienterede os omkring bibliotekets indretning og omfang, og fandt ud af, at det er kæmpe stort! :-)

Vi observerede folks adfærd på biblioteket - hvorvidt folk var målrettede efter områder og reoler på biblioteket, eller om de snarere så søgende og forvirrede ud.
Efter observationen, nåede vi frem til at der må være fire forskellige grupper/typer af brugere på biblioteket:
1. dem der kommer for at læse/lave lektier i fred og ro
2. børn der bruger biblioteket som et legested
3. målrettede brugere, som kommer udelukkende for at afhente materiale de har reserveret hjemmefra
4. dem, som kommer ind for at blive inspireret til at låne en bog til en given situation.

I forbindelse med vores projekt, er det primært den sidste gruppe af brugere vi vil målrette vores produkt imod, med henblik på at gøre deres låne-oplevelse mere personlig/individuel.

Eksempel på bruger-scenarie

Den nuværende idé med vores interessebold er:
En bruger kommer ind på bibliotektet, personen føler sig overvældet af det store bibliotek og har ingen idé om hvordan han skal finde frem til bøgerne der interesserer ham. Han ser pludseligt et område hvor der står nogle standere med en halv kugle foran. Han går derover og ser at standerne indeholder interesseområder såsom sport, natur, spænding, fiktion, romantik, osv. Før brugeren tager bolden logger han via sit bibliotekskort ind på sin bruger således den husker historikken af brugeren. Kuglen holdes nu op for hvert af de områder som interesserer ham, det bliver sport, natur og spænding, og bolden lyser nu op i forskellige farver som indikerer områder i biblioteket hvor disse interesser findes.
Bolden lyser nu i forskellige nuancer indtil brugeren finder det rigtige rum, derefter bliver farven konstant. Han er nu inde i det røde rum ( indikerer spænding/krimi). Brugeren kan se at dette lokale, via farverne indeholder bøger af interesse, og han går nu hen mod enden af en bogreol. Her hænger en skærm som har informationer om alle bøgerne på reolen. Brugeren tagger reolen med bolden og den finder frem til at der på denne reol er 29 bøger der indeholder sport, natur og spænding. han vælger bogen Ulykken på bjerget med id 31.20. Brugeren kan nu gå hen og finde bogen og medbringe den til disken. Nu kan brugeren gå hen til næste reol og tagge denne, og dermed se bøgerne der er interessante her.
Når brugeren har lånt bøgerne tilskrives de til kortet og næste gang brugeren tager fat i bolden vil den udelukke netop disse bøger.

Det første operative billede

Interessebolden: Design Space Explorer

Nedenfor ses begyndelsen på et Design Space Explorer som vi udformede umiddelbart efter formuleringen af vores Vision og Specifikation på det nye projekt - Interessebolden:

Interessebolden: Vision + specifikation

Vision:
Forbedre helhedsoplevelsen på biblioteket – gøre det sjovere og mere personligt at søge efter og finde bøger, man vil låne.

Specifikation:
En fysisk device, som ligger på biblioteket og som kan samles op af en hvilken som helst besøgende. Via standere ved indgangen vælger emner eller interesser (bog-genrer). Hver genre har en farve, f.eks. gul for krimi eller grøn for børnebøger. Ved hjælp af devicen tagger du de forskellige farver/genrer (ved enten pege, trykke på knapper, scanne eller lign. – endnu usikkert).
På devicen vælges hvilken kategori, man vil forsøge at finde i biblioteket, hvorefter et slags indbygget kompas/gps navigerer vej til rette område/hylde. GUI’en for dette kompas/gps er en digital pil i displayet på devicen. Derudover fungerer displayet i devicen som en slags ”tampen brænder”, hvor farve-styrken forøges jo tættere på hylden brugeren med devicen er – så man kan se på devicen, at man nærmer sig rette sted.

Ved reolerne kunne der være skærme, som viser anbefalinger af udvalgte bøger på hylden inden for forskellige genrer, samt eventuelt udsnit, der fortæller om bogens indhold.

Derudover har vi nogle tanker om at udvikle mulighederne for en privat profil-side når man kommer ind på biblioteket og logger ind for at låne bøger. Her kunne det være fordelagtigt at kunne anbefale den bog man er kommet for at aflevere, eller se forslag på bøger, som andre der har læst samme bog, også har læst.

Feltstudier på Borgerservice

Vi har i dag været på Borgerservice i Rådhuset og fik lov at snakke med en af de ansatte dernede, som stod i informationsskranken. Hun fortalte om hvad hendes arbejde bestod i, at hun snakker med alle der kommer ind, finder ud af hvad deres ærinde er, og stiller bonus-spørgsmål indtil det. Hvis folk eksempelvis kommer for at få lavet pas, spørger hun om de har husket at udfylde diverse blanketter, skemaer m.m. hjemmefra, eller om de skal have dem udleveret inden det bliver deres tur.

Vi fandt ud af, at det ville give en del komplikationer at erstatte et menneske – den funktion, med en maskine eller stander, fordi folk der kommer på Borgerservice er ret uvidende om, hvad de egentlig skal, hvor de skal henvende sig, om de har udfyldt papirer, blanketter m.m. korrekt, eller andre spørgsmål.

Efterfølgende havde vi læsegruppe møde på en café hvor vi reflekterede over observationer og blev enige om ovenstående – at det netop kan blive en udfordring, at erstatte mennesket i informationsskranken med en touchskærm.

Refleksion

Efter seneste læsegruppe møde havde vi to ideer i hovedet - tidligere beskrevne spil til det legende bibliotek, samt en idé om forsøge at effektivisere servicen på Borgerservice. Dette skulle i så fald gøres ved at erstatte de to informationsmedarbejdere der modtager borgerne på Borgerservice og giver dem numre til forskellige køer, afhængig af om de kommer for at få lavet nyt pas, søge boligstøtte eller andet.

For at komme nærmere en beslutning om, hvilken idé vi skulle gå videre med, besluttede vi at tage hul på nogle feltstudier inden for den ene idé.
Da vi umiddelbart stod overfor den forhindring, at der ikke er noget eksisterende vi kan observere i forbindelse med det interaktive spil på det legende bibliotek. En mulighed ville dog være at tage kontakt til en skoleklasse eller børnehave, men som udgangspunkt valgte vi at gå videre med Borgerservice idéen og tage en tur på Borgerservice.